Syd for Lunderskov

Ville egentligt have skrevet det her indlæg i går, men da jeg kom hjem fra min cykeltur så var hverken overskud eller humør til at skrive noget.
Jeg smuttede ud af døren cirka kl. 15 med cyklen og lidt proviant i lommerne. Egentligt ville jeg bare trille en tur på nogle timer og så hjem igen og slappe af, men som så oftest før, kunne jeg ikke begrænse mig.
På forhånd havde jeg også tegnet en rute til GPS’en, den sagde godt nok 130 km, men jeg tænkte, at jeg bare lige kunne skære nogle hjørner af, hvis det blev for langt.

Jeg ved ikke, hvordan jeg fik overbevist mig selv om det. For selvfølgelig kan hjørner ikke skæres af på sådan en tur.
Tilgengæld så var vejret mere end fint. Sol og næsten ingen vind, jeg var sågar trukket i det korte cykelsæt.
Den smule vind der var, havde jeg imod mig fra bopællen og sydvest på mod Lunderskov og Vamdrup. Fra Vamdrup gik det vestpå mod Skodborg. Jeg kørte ad hovedveje, og hadede mig selv for det. De der lange lige stræk, hvor man bare kan se flere km ud i horisonten og så vide, at man først er henne ved fjerneste fixpunkt om 5-10 minutters tid.
Farten var ganske moderat og lå de første 40 km på omkring 28 km/t i snit.
Det var faktisk først, da jeg nåede til Gram, at jeg satte farten op. Der var nemlig en bakke på climbs.dk, som jeg ikke havde besteget endnu. Grambakken

Ny rekord
Jeg havde hjemmefra udset mig den bakke som en af turens højdepunkter, og dermed også skrevet nogle noter på armen om, så jeg kunne se med hvilken fart jeg som minimum skulle køre den. 25 km/t ville være nok på de små 600 meter. Jeg havde jo holdt igen hele vejen, og selvom benene, lårene især, føltes aldeles udspillet og tunge. Så var det ikke noget problem at sætte en spurt ind på bakken. Og uden helt at nå max, så kom jeg fint op over toppen med cirka 28 i snit. Ny bakkerekord hjemme.

Fra Gram startede jeg et langt kurvet sving mod stik øst og Haderslev. Det betød at vinden gik i ryggen, og naturligvis betød det også at farten steg markant. Hurtigt var den totale gennemsnitsfarten for hele turen oppe på omkring 30.
Men samtidigt føltes benene stadig mere tunge. Jeg kan måske godt mærke, at jeg allerede på nuværende tidspunkt, har cyklet mere i år, end jeg har gjort noget år før. Men næste år skal jeg cykle endnu mere, så kan lige så godt vænne mig til det.
Det var dog åbenbart ikke hele lige til at komme til Haderslev på cykel. Jeg benyttede mig af cykelstien ved siden af hovedvej 47. Og kort før Vojens drejede den cykelsti væk fra vejen og ind under en tunnel, og her stoppede skiltningen så også. Det betød at jeg kort tid efter stod for enden af en blind vej ved et plejehjem, og måtte spørge om hjælp til at komme videre til Haderslev. Jeg en fik en nogenlunde forklaring på klingende sønderjysk, og efter en lille omvej, så var jeg tilbage på hovedvejen igen. Her mødte jeg nogle km senere den cykelsti igen, som jeg formentligt skulle være kørt af i første omgang.

Mislykket forsøg
Ved Haderslev var mit næste højdepunkt så Kongevej v. Haderslev. Her skulle jeg bare køre med cirka 20 i timen for at hente en ny rekord. Og selvom jeg havde noteret dét, og efter hvor mange km bakken lå, så havde jeg åbenbart ikke noteret, hvor lang bakken var. For efter jeg havde kørt de første 5-600 meter, kom jeg til et vejkryds, hvor jeg gættede på, at bakken var slut. Jeg kunne så efterfølgende se, at den forsatte yderligere et par hundrede meter. Så der har jeg desværre ikke fået registreret mit forsøg.
Efterhånden havde jeg kørt omtrent 80 km, og egentligt skulle jeg videre ud mod Østkysten af Jylland, hvor jeg havde flere bakker i sigte. Men klokken var ved at være mange, og jeg var egentligt også så småt blev gammelsulten, så jeg besluttede bare at tage hovedvejen direkte hjem til Kolding.
30 km stik nordpå af en lang lige vej, knapt nok med bakker på. Vinden var nu også helt væk, så jeg besluttede mig for bare at bruge det sidste skud energi og komme hjem hurtigst muligt.
Det gik også ganske okay, bortset fra benene slukkede ned ved de bløde stigninger, der trods alt kom. På lige vej var farten dog fint høj.

Ødelagt dæk, ødelagt stemning
Men med omkring 10 km tilbage af turen blev bagdækket fladt. Jeg pillede det af, tog slangen ud, tjekkede dæk og fælg for sten og skarpe genstande. Ingenting at se, så i med ny slange, pumpe op med luft og videre!
Et par km senere var bagdækket fladt igen, og jeg konkluderede at der måtte være noget galt med dækket, en sten måtte sidde fast derinde. Jeg gad ikke at tage det af og tjekke det og besluttede mig for bare at gå hjem, manglede kun 7 km…
Et par km senere blev jeg dog træt af at gå. Jeg pumpede dækket op så godt jeg nu kunne, og trillede roligt afsted på det, mens jeg prøvede at fixere størstedelen af min kropsvægt på forhjulet. Og sådan kom jeg langsomt og aldeles usikkert og slingrende yderligere nogle km frem. Men da jeg nåede ned til den sydlige ringvej i Kolding var det efterhånden blevet så mørkt, at gadelygterne nu blev tændt.
Tog det som et tegn om, at jeg skulle gå hjem…

Og sådan sluttede min cykeltur altså, og måske også denne sæsons udendørscykling. 100 km blev det til, + 10 km gå/cykling. Én ny bakkerekord og nedtrykt humør oven på den trælse afslutning, kan jeg også skrive på cv’et.
Data fra turen kan du se her: 100 km i Sydjylland
Om to ugers tid begynder jeg på spinning med Rynkeby, og så skal jeg måske ellers ud og kigge mig om efter en MTB (Kender du nogen, der kender nogen…?)

Nu vil jeg så gå ud og tjekke, hvad der er galt med det bagdæk. Om der evt. skal helt nyt dæk til, eller om det gamle kan bruges lidt endnu.

Jeg fik dog taget en del billeder undervejs på turen, mens vejret og humøret var i top, dem skal I ikke snydes for: