Bestigning af Col de la Ramaz

Bjørn Pedersen Due på Col de la Forclaz

Det første rigtige bjerg på Cykelnervens tur var Col de la Ramaz, se data på det bjerg herunder:

  • Kategori 1
  • Top: 1.619 m.o.h
  • Stigning: 992 m
  • Længde: 14 km
  • Stigningsprocent i snit: 7%
  • Max. stigningsprocent: 12,5%

Col_de_la_Ramaz_Taninges_profile

Inden vi kom så langt skulle vi dog lige tilbagelægge 60 km, herunder også to små stigninger i kategorierne 2-3 stykker.
Vi startede egentligt ud i tørvejr fra Chamonix, men inden byzonen var rundet, så var regnen kommet, og den forlod os stort set ikke resten af dagen, som jeg husker det. Nuvel, vi havde da tørvejr opad første bjerg, men en våd dag var det altså.

Jeg havde jo hjemmefra et erklæret mål om at køre fra Eskild Ebbesen på bjergene. Men han kørte desværre i gruppe Rød 1, som fik et forspring til min gruppe, Rød 2.

Vi havde en kort frokostpause før la Ramaz-stigningen, og vi tog også lige en briefing for foden af bjerget, hvor vi fik nogle instrukser om, at vi blot skulle køre op på toppen, tage de obligatoriske billeder og køre tilbage til frokostdepotet. Den briefing betød så, at gruppe Rød 1 fik yderligere et forspring på små 5 minutter opad bjerget inden vi blev sendt afsted.

Kampen for at hente de andre

Det var jo det første rigtige bjerg, vi skulle køre, så det kriblede naturligvis i benene for at komme afsted. Men stadig med den tanke om hvad nu hvis man lægger for hårdt ud?

Men starten gik og hurtigt havde jeg distanceret stort set alle fra min gruppe. En enkelt rytter fra mit hold, én journalist fra Cykelmagasinet, satte dog lige et pace, som var et halvt til helt gear højere end mit. Da han overhalede mig første gang kørte jeg dog op til ham alligevel og forsøgte at hænge på. Men kun et par hundrede meter, så mærkede jeg, at det nok ville give bagslag på et tidspunkt, og jeg lod ham køre væk igen.

Og så sad jeg der alene. Eller, alene er man aldrig helt på sådan et bjerg. Det er jo muligt at se både langt frem og lige så langt tilbage. De bløde kurver og hårnålesving gør jo, at man kører på hylder over og under hinanden.
Efterhånden som kilometerne på Col de la Ramaz blev ædt, så begyndte jeg også at hente rytterne fra gruppe Rød 1. Det gav jo unægteligt blod på tanden!

Med en fart på lige lidt over 14 km/t i gennemsnit så kørte jeg omtrent 10 km/t langsommere end på bakker med tilsvarende stigningsprocenter i Danmark, men det er jo også bakker, der er 10 gange så korte som dette bjerg.

Cykelnerven kørte Col de la Forclaz som det første bjerg i 2016
Barrierer, kriser og motivationen

Indrømmet, det var altså en mental barriere, jeg skulle overvinde. At vide, at det ville tage omkring en time at køre til toppen. At vide, at det bare går opad hele vejen og dermed er helt umuligt at tage sig en pause og trille lidt. At vide, den krise man sidder i nu kan overvindes blot for at blive efterfulgt af yderligere kriser undervejs. Dét er simpelthen på en gang både drænende og motiverende.
Motiverende i den forstand, at man går ud over sine grænser, men rent faktisk også har held til at overvinde dem. Og bestemt også motiverende i den forstand, at disse faktorer er gældende for alle de andre ryttere, og at mange af dem altså kører langsommere endnu, og dermed skulle lide endnu længere tid.

Jah, det lyder nok arrogant. Men andres svagheder motiverer mig altså kun til at køre hurtigere.

På dette bjerg husker jeg især et punkt, som særligt slemt. En tunnel efter 9-10 km. Den var måske kun et par hundrede meter lang, men det føltes som en evighed. Og stigningsprocenterne i den virkede også urimeligt stejle. Desværre mistede jeg GPS’signalet derinde, og ved derfor ikke, hvor stejl eller lang den egentligt var. Men da jeg endelig kom på den anden side af tunnellen, så fladede bjerget også lidt ud et par kilometer, og pludseligt viste min cykelcomputer en fart på langt over 20 km/t.

Cykelnerven på Col de la Ramaz

De sidste overhalinger

Jeg blev næsten nervøs for denne høje fart, samtidigt med jeg fik lyst til at køre endnu hurtigere. Jeg kunne jo se langt frem og flere ryttere i horisonten. Flere ryttere, som jeg ville hente. Men jeg kunne også se, at de sad på nogle stejle stykker. Og jeg vidste jo, at jeg på de næste 4 km skulle køre over 300 højdemeter, dermed kunne jeg hurtigt regne ud, at det altså ville blive rigtigt stejlt det sidste stykke også.

Netop som jeg sad der og regnede på det hele og overvejede, om jeg var skidt eller godt kørende, ja så kom to ryttere op bagfra. To ryttere jeg havde overhalet et par minutter forinden. Og for ligesom at hælde mere salt i såret, så var den førende af de to ryttere af hunkøn, Mette hedder hun. Og hun var dæleme godt kørende!
Jeg tænkte straks, at det skulle være løgn og satte cyklen et par gear op, gik ned i en endnu lavere kadence og kørte fra dem igen.

Pludseligt spottede jeg to ryttere fra mig eget hold hjemme fra Trekanten. Min kaptajn var den ene af dem, de havde åbenbart “forvildet sig” op i gruppe Rød 1, selvom de egentligt var startet ud på et af de gule hold. Men som de sagde efterfølgende, defekter og punkteringer på deres hold havde gjort, at de var “shoppet lidt rundt” fra hold til hold, så de ikke skulle stå stille i kulden og regnen.

Også dem kørte jeg fra, og kort efter viste toppen sig. En spurt blev intensiveret, alt imens jeg så ryttere komme kørende imod mig. Eskild Ebbesen var blandt de første, jeg så. Som de kom kørende imod mig talte jeg dem en for en, så jeg nogenlunde kunne beregne, hvor mange der var kommet op før mig.

På toppen, endelig, efter en times tid, fik jeg det fulde overblik. 14 mand var kommet op før mig. Og da nogle af dem var fra mit eget hold, og resten var fra den gruppe, der kørte op først, så kunne jeg hurtigt regne ud, at jeg bestemt måtte være blandt de 10 hurtigste på bjerget, hvis man trak første gruppes forspring fra.

Den viden gav mig et kæmpe boost og lyst til at køre mere straks. Der ventede dog lige en nedkørsel og et transportstykke inden dagens sidste bjerg ventede, et bjerg uden for kategori, Col de Joux Plane. Det bjerg kan du læse mere om i næste indlæg i denne serie.