Sommeren 2010, sidst i juli, begav jeg mig ud på mit første rigtige cykeleventyr. Turen hed Sønderjylland rundt, og i alt blev det til lidt over 500 km på fire dage, herunder tre overnatning i det fri.

Denne tur blev kørt før, bloggen her blev stablet på benene, så denne underside bærer præg af, at jeg har måtte grave lidt i arkivet på min computer for at finde informationer fra turen. Desuden havde jeg dengang heller ikke mulighed for at tracke hele cykelruten undervejs.
Men ikke desto mindre gav turen mig vigtig erfaring forud for mine andre cykelprojekter, og dermed er den berettiget til at få en plads på min blog også.