964376_600486899973151_84451739_oSommeren er netop overstået, i hvert fald på kalenderplan, og det samme er cykelsæsonen også så småt. Der venter dog stadig et par løb, før det er helt slut for i år.
Næste søndag kører jeg 110 km Træd Til ved Vejle, og i oktober står den på DGI Grand Fondo ligeledes ved Vejle. Det sidste løb skal jeg nok komme nærmere ind på, når vi nærmer os.

Men derudover så står tingene bestemt ikke stille i kulissen. Lige pt går jeg og pønser på, og prøver mig lidt frem, i bestræbelserne på en makeover af bloggen her. Efterhånden har den kørt i et par års tid, og det synes jeg nu er på tide at markere lidt. Jeg sidder dog samtidigt også og skriver speciale i disse måneder (frem til januar), så make-overen er ikke lige noget der finder sted natten over.

Det er dog bestemt ikke det eneste, jeg har i gære i lige netop disse dage. Jeg arbejder stærkt og intenst på at opfylde noget, der har været en drøm for mig i mange år. For ikke at skrue mine egne forventninger alt for meget op, så undlader jeg dog lige at nævne, hvad det helt præcist er. I hvert fald indtil jeg har afklaring om cirka 10 dage. Jeg kan dog afsløre så meget, at det involverer en cykel, og at jeg kommer til at få brug for alt den støtte og opbakning som hele mit netværk kan gi’

Jeg kan i øvrigt også stadig godt bruge jeres hjælp i min indsamling til Træd Til https://traedtil.dk/profil/bjørn-pedersen-due