Grand Prix Aarhus blev et perfekt comebackløb med ny 100 km rekord

Team motionsfeltet til start i Grand Prix AarhusMine cykelture de seneste to måneder, siden turen med Cykelnerven til Alperne, kan tælles på en hånd. Siden 19. juni har jeg ikke cyklet mere end 100 km.

Alligevel greb jeg chancen, da min svoger tog fat i mig i torsdags for at høre, om jeg ville køre 100 km til Grand Prix Aarhus her lørdag den 13. august. Jeg havde haft en uges tid med et par cykelture, hvor dels distancen var længere end tidligere, og intensiteten højere.

Men alligevel var tanken om, at skulle cykle 100 km i et race setup lidt skræmmende. Ville jeg kunne gennemføre? Ville jeg kan forliges med ikke at køre min vanlige høje fart? Og hvordan ville jeg reagere, hvis jeg ikke kunne det?

Jeg stillede derfor til start med en målsætning om at gennemføre, og hvis jeg var heldig, kunne tiden blive omkring 3,5 timer.

Cykelduen Bjørn gjorde comeback til Grand Prix AarhusAnkomst i god tid

Som løbets navn antyder, så foregik det omkring Aarhus. Med start og mål lige mellem Dronningens sommerhus og Mindeparken, og så ellers en halvkuperet rute på 800 højdemeter i terrænet syd for Aarhus.

Starten var først kl 13, hvilket passede mig helt perfekt. Så havde jeg mulighed for at sove tilpas længe og køre til Aarhus i god ro. Jeg ankom dog alligevel til målområdet to timer før start.

Jeg tog bestik af vejret. Det var halvkøligt for en sommerdag, men vinden havde aftaget lidt fra den sidste uges stormvejr, og udsigten til tørvejr var store. Vurderede jeg.
Det var en fejlvurdering!

En halv time før starten gik åbnede skyerne sig og regnen piblede ned. Ikke voldsomt eller markant, men mere den der slags som kunne tyde på dagsregn. Solen var dog at ane. Og netop som vi skulle ud i startblokkene klarede det lidt op.

Startblokkene var helt bogstavelige. Fire-fem stykker var der, alt efter hvilken fart man havde til hensigt at køre med.

Jeg placerede mig i næstforreste startblok, angiveligt en blok med 31-33 km/t. Planen var at hænge på der i lidt tid og så falde tilbage til næste startblok senere på ruten.

Et perfekt cykelløb

Det tynde øl

Og hang på, det gjorde jeg. Jeg vil tro, vi var 30-40 mand i vores gruppe. Vi lagde roligt fra start, omkring de 32 km/t. Knæet sagde ikke noget, vejrtrækningen var fin og pulsen også overraskende lav, 170 slag i snit cirka.

Jeg havde som sagt ikke helt overblik over, hvor stor gruppen var. Men min vurdering var, at jeg lå i den bagerste tredjedel. Langsomt gik det dog op for mig, måske i takt med at vi smed folk af i sving og på bakker, at jeg lå som en af de fem sidste i gruppen. En placering jeg aldrig rigtigt før har haft i en gruppe, i hvert fald ikke uden at være presset i bund. Men presset i bund var jeg slet ikke her.
Min forudsætning var dog bare at gennemføre, og derfor var det jo bedst at bruge færrest mulige kræfter. Af den årsag var min taktik også konstant at skifte hjul, så jeg hele tiden kunne få læ fra den halvkraftige vind, der kom fra sydvest. Og netop mod syd og vest gik de første 40 km af vores ruten.

Og imens jeg nu alligevel lå som en af de sidste i gruppen, og efter vi havde kæmpet os igennem en stor regnbyge, så kunne jeg bruge tiden på at få indtaget føde og smide overtøjet. Ned røg en banan, et par barer og af røg vindvesten.

Måske lidt overkill med så meget mad så tidligt i løbet. Men jeg ville have det spist nu, hvor der var overskud og ro til det, end senere i løbet, hvor jeg måske var mere presset og endda også kunne mangle det.

Storskærm ved målzonen i Grand Prix Aarhus

Storskærm ved målzonen i Grand Prix Aarhus

Velkommen til fronten

De 40 km blev rundet, jeg havde spist færdigt, og vi drejede af fra det værste vind. Og pludseligt, uden helt at vide hvorfor, så sad jeg i fronten af gruppen. Det havde måske været i forbindelse med en lille bakketop, hvor jeg først havde sneget mig frem og efterfølgende på nedkørslen kørt fra den store gruppe. Og nu hvor jeg alligevel sad og faktisk følte mig velkørende, så kunne jeg også lige tage en føring.

Nu havde vi også fået øje på en 10 mands gruppe ude i det fjerne, og det kunne jo være sjovt lige at køre dem ind. Over 5 km lykkedes det også at hente dem, det var dog lige en anden makker i gruppen, som fik fornøjelsen af at lukke de sidste 50 meter.

Og kort tid efter hentede vi en solorytter, men antallet i vores gruppe var vist stadig 30-40 mand. Jeg slog ud fra fronten og kiggede gruppen an, lagde mig 10 pladser ned og fandt læ igen.

Jeg skulle også lige have min løse ærmer af. Over 10-15 km lykkedes det mig stille og roligt at få fumlet dem af.

Hvorfor det skulle tage 10-15 km, hvilket svarer til omkring 20-25 minutter, tjah? Nogle af de folk vi havde hentet ind, de ville gerne væk igen. Så der var en del uro i fronten, hvor der blev kørt lidt i ryk og en konstant høj fart.

Jeg kørte ikke med på dem, men fulgte blot efter det store felt, som langsomt kørte dem ind igen.

Livetracking til Grand Prix Aarhus

Finalen blev et vildt cykelløb

Kilometerne gik, og jeg faldt i snak med et par ryttere i gruppen om mit comeback til cykelsporten efter to måneders pause, og de fortalte om deres ambitioner i dagens løb. Vi stod lidt det samme sted, vi skulle bare med ind sammen med gruppen.

Men det var som om, at gruppen ikke ønskede at følges ad. Flere ryttere, bl.a. ham solorytteren vi hentede tidligt, blev ved med at prøve og køre væk. Nogle gange fik de et fornuftigt hul, andre gange førte det til kraftige forceringer i føringerne.

Gennemsnitsfarten var nu også oppe på 35 km/t. Nuvel, vi havde ikke længere modvind, men blot sidevind, der blev dog immervæk trådt en del flere watt ud i pedalerne.

De sidste 10 km af ruten var også de første 10 km af ruten, blot med omvendt fortegn. Med andre ord, vi vidste, hvad der ventede os.

Alligevel eksploderede gruppen totalt med 7,5 km til mål. I de små stejle stigninger omkring Moesgaard Museum blev det klart for alle, at nogle havde mere overskud end andre.
Jeg havde beholdt min placering blandt de 10-15 forreste i gruppen og kunne se, at fire mand fik et hul henover en stigning. En femte lå på mellemhånd. Hurtigt fik jeg kørt mig op til ham på mellemhånd og gav tegn til, at vi skulle op til de fire andre.

Yep, I læser rigtigt nu. Jeg var gået fra blot at skulle gennemføre til for alvor at køre ræs. Makkeren på mellemhånd var ikke meget værd, han kunne blot sidde på hjul. Over en kilometer jagtede vi de fire foran an, og en kilometer for fuld hammer er lang tid i sådan en finale. Vi halede langsomt ind på dem, men havde stadig 60-70 meter op.

Grand Prix Aarhus 2016

Billedet er taget af Aarhus Motion

Slået på stregen

Nedad en bakke hen mod et 90 graders venstresving satsede jeg alt. Og med et sidste kraftigt tråd ud ad svinget lykkedes det lige akkurat at komme op til de fire andre. Makkeren havde givet op her.

Men jeg fik på ingen måder ro hos de fire udbrydere. To af dem havde bemærket, at jeg var kommet op, og de forsøgte straks at sætte trumf på og øgede farten. Heldigvis for mig fik de to andre lukket hullet, og jeg kunne blot sidde med på hjul. Og sidde med på hjul var også hvad jeg gjorde de næste 4 km.

Det var først halvanden kilometer før målstregen jeg gik frem. På en lille stigning satte jeg tempo på med et håb om at springe gruppen lidt, alle hang dog på. Efterfølgende måtte jeg så bøde for det, ved at føre 400 meter i træls vind på et åbent stykke, inden vi drejede op ad den 500 meter lange finalebakke, inden de sidste par hundrede meter ned mod målstregen. Finalebakken var endda indrettet som en seperat konkurrence med bjergspurt. Den blev vundet i en tid på 1:04.

På finalebakken satte jeg igen alt på et bræt, jeg vurderede, at jeg var den mindste i gruppen, og derfor havde størst fordel her i forhold til at skulle slå de andre. Men efter 100 meter blev jeg overhalet af to, som roligt sejlede væk. Jeg kunne ikke gøre noget. En tredje op kom op på siden, men ligesom han gjorde det, gik han i kramper og faldt tilbage igen. Jeg vidste også, at mine kramper var tæt på. Nede i bunden af bakken mærkede jeg dem under opsejling, da jeg kortvarigt rejste mig op.

Jeg var nødsaget til at holde et stabilt tempo og høj kadence. Jeg sad nu alene mellem de to foran, og så en håndfuld bagved der sad drypvis én og én.

Da jeg kom ind på opløbsstrækningen var det mit indtryk, at jeg sad sikkert i forhold til min placering. Jeg vidste dog også, at min familie ventede på målstregen. Derfor holdte jeg farten høj i takt med jeg løbende kiggede bagud. Jeg kunne se de andre, men syntes stadig de var langt væk. Jeg havde opgivet at hente dem foran.

Jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg eventuelt skulle juble, når jeg kom over stregen. Tanken blev ikke gjort færdig. Pludseligt ud ad øjenkrogen kunne jeg se en komme op på siden af mig. Han havde rasende høj fart på. Jeg gik et gear op og forsøgte at holde ham bag mig, det lykkedes ikke. Med 30 meter igen kørte han forbi mig.

Mine tanker om jubelscener blev veklset til et højlydt bandeord af tungeste kaliber, da jeg kom over stregen.

Loungeområde i målzonen

I målområdet var der indrettet en loungezone med mulighed for bl.a. bordtennis

Et perfekt cykelløb

Alligevel, efter jeg havde sundet mig, sad jeg tilbage med en god fornemmelse.
Jeg var kommet i mål med 34,95 km/t, på 2 timer og 52 minutter. Jeg mærkede ikke noget til skaden, og min placering var nr 41 ud af 200, der gennemførte. Om der her er taget højde for de tre minutters interval, der er imellem startgrupperne, det er jeg usikker på. Men det er også underordnet.

Jeg slog min personlige rekord på 100 km, endda med 17 minutter, og så i mit comebackløb. Jeg kunne jo kun tillade mig at være glad.

Og selve løbet, Grand Prix Aarhus?
Et gennemført fedt løb, som havde sin debut i år. Fint setup før løb med cykelparkering både i det fri og i læ, bagageopbevaring, gratis kaffe, energi og cykelværksted. Efter løbet toppede de det så med grillpølser, champagne, kage og øl og meget, meget mere.

Men hold nu fast, det vigtigste kommer her. Selve afviklingen af løbet. Vi havde fornøjelsen i vores gruppe af førerbil samt to racemarshalls på motorcykel som sammen perfekt afviklede trafikken, tog sig af modkørende biler og lukkede sidevejene af for os. Og sammen med markering med kegler, flagposter osv på ruten, følte vi os hele tiden sikre på ruten.

Kørende værksted og førstehjælp var også tilstede på vejene. Undervejs var der placeret tre depoter, disse kan jeg dog ikke udtale mig. Vi havde slet ikke tid til at stoppe ind og holde picnic.

Grand Prix Aarhus, vi ses igen næste år, det er helt sikkert!

Og min tid på finalebakken? 1:26, og hvad det rækker til, det ved jeg ikke, men på ingen måder en top 3 placering

Data om 100 km i Grand Prix Aarhus

  • Længde: 100,4 km
    Tid: 2:52:29
    Gennemsnitsfart: 34,94 km/t
    Max fart: 65,2 km/t
    Gennemsnitspuls: 171
    Max puls: 197
    Gennemsnitskadence 85

    Se data fra Strava HER

  • Placering som nr 41 ud af 196, der gennemførte. Heraf  182 mænd.

    Se diplomet fra Grand Prix Aarhus HER