bpd race24 3
Den 14-15. juni køres det klassiske motorsportsløb, Le Mans. I samme tidsrum har jeg det første officielle løb for mit cykelhold Team Nutrixxion powered by Feltet.dk: Race24.
Det løb og Le Mans-løbet har store fællestræk. Faktisk er den største forskel, at Tom Kristensen nok ikke ville være favorit til at vinde Race24, og lokationen for det ene løb er på Ring Djursland, mens det andet foregår i det midtvest-franske.

Jeg uddyber.
Race24 er et 24 timers cykelløb med start lørdag d. 14. juni kl. 15 og slutter præcist et døgn senere. Vinderen er det hold, der har kørt flest omgange i det tidsrum. Hvert hold består af tre ryttere, hverken færre eller mindre og pt. er der 65 hold tilmeldte.
En deltager på holdet må max køre fire timer af gangen, og totalt max 14 timer. Dvs. at rytterne skifter undervejs, og heraf også sover og spiser på skæve tider af døgnet på anlægget.
Der kan nok næsten gå at festivalsstemning i den undervejs, bare med de undtagelser, at der ikke er alkohol involveret (forhåbentligt) og ingen bands, der spiller op til dans.

Selve banen er 1750 meter lang med en lille stigning på 15 meter undervejs. Så der skulle være god mulighed for at lære hver eneste cm af banen at kende undervejs på de 24 timer.

Da jeg aldrig har kørt sådan et løb før, eller noget der bare minder lidt om det, så har jeg heller ingen forventninger til det, andet end jeg på et eller andet tidspunkt nok bliver øm i bagdel og ben, og måske træt i hovedet af at køre i ring.
Der kommer selvfølgelig en løbsberetning efter løbet.

Du kan finde meget mere info om løbet HER