DSC_0153  I går, mandag, fik jeg den store fornøjelse at gøre ‘Løkkefondens Rundt i Danmark’ selskab på etapen fra Kolding til Sønderborg.
Kl 9.00 var der indkaldt til møde foran Kolding Rådhus, inden starten skulle gå kl 10.00. Samtidigt var en flok studenter på besøg inde på rådhuset, humøret virkede dog umiddelbart mere frisk og højt hos de unge cykelryttere, end blandt studenterne (de skulle vel også lige op i gear)
Løkkefonden havde de to foregående dagene cyklet fra hhv. Aalborg til Viborg, og fra Herning til Kolding, så de var kørt varme.

DSC_0151Før starten gik var der god tid til at snakke med de forskellige deltagere, store som små, unge som gamle, eksryttere og toppolitikere, alle var i de samme cykelshorts. Faktisk en ganske afslappet og behagelig stemning, som jeg blev positivt overrasket over.
Positivt overrasket blev jeg også, da Lars Løkke kom gående imod mig og sagde, at det var et fint blogindlæg jeg havde den anden dag. Så hvis du læser med igen Lars, så tak for den ros.

Samlet flok
Og nu til cykling! Efter de unge ryttere med Lars Løkke i front var blev præsenteret fra startrampen ud ad rådhuset, gik turen ud af gågaden i Kolding med opråb fra Rolf Sørensen og ført an af Jesper Worre. Videre ud af det sydlige af Kolding gik det også i samlet flok. Små 50 mand var vi nok, to og to på en lang række anført af safetycar og to racemarshalls på motorcykler der ryddede vejen for os, og hvis nogen faldt bagud med defekt eller lignende blev de samlet op af en servicebil. Altså, kort sagt høj professionalisme!
Inde i selve feltet, der kørte afsted med godt og vel 28 km/t i gennemsnit gik snakken lystigt fra person til person, om de tidligere etaper, om etaper i dag, hvad man skulle resten af sommeren osv osv. Sjældent har jeg oplevet så hyggelig en atmosfære i et cykelløb. Jeg kunne ligeledes forstå, at der var indført små gimmicks blandt drengene. Eksempelvis kørte en person rundt med en gylden ventil på hjelmen, det var ham der var punkteret sidste på foregående etape. Og ligeledes havde de også indført ting til den rytter, der havde været særligt hjælpsom på etapen dagen før osv. Godt tænkt, men lidt gimmicks til at løfte det sociale i flokken!
Den meget snak og knapt så meget fokus på cykling betød dog også, at der blev kørt meget elastikkørsel, hvor feltet hele tiden bremsede og accelererede i et forsøg på at finde ind i en rytme. Jeg betragtede det som lidt nervøs kørsel, og efter at have ligget bag i feltet de første syv km, så kørte jeg frem blandt de forreste, da vi passerede Skamlingsbanken.
Allerforrest sad projektleder Tom, en erfaren cyklist uden tvivl, og så en af de unge drenge. Begge to må jeg i den grad lette på cykelhjelmen for, efter de igennem utallige km trak feltet afsted i et konstant ensartet tempo, uden på nogen måder at vise svaghedstegn eller brokke sig.

Bakkesprints
Første stop kom efter 40 km i Haderslev, hvor Falckstationen havde linet op med boller og drikkevarer, og ikke mindst toiletter, hvortil køen var ret så stor.
Efter et kvarters pause, hvor nogle depoter blev fyldt op og andre altså tømt, så gik det videre sydpå langs kysten til Aabenraa. Men at nå Aabenraa var ikke så ligetil. Stykket imellem de to byer, og især området Løjtland, er nemlig ganske kuperet.
Og på en af disse bakker, Diernæs Strandvej, bemærkede jeg at en en rytter i sort Falck-cykeltøj kørte frem og lidt væk fra feltet og satte farten op på stigningen. Fra min position blandt de fem-seks forreste i feltet kunne jeg naturligvis ikke lade det angreb gå uset hen, så jeg trak ud og eftersatte i et sjældent højt gear på en bakke. Farten steg fra små 27 km/t og 53 i kadence til knapt 35 km/t og lige i underkanten i 80 i kadence.
Forspringet til falck-manden var dog for stort til jeg kunne nå at hente ham før bakkens top, og da han samtidigt bemærkede, at jeg kom bagfra, så satte han selv farten op.
Vi aftalte dog at tage flere af den slags bakkesprint, når de andre bakker kom.
Og de kom!
Bare knapt fem km senere kørte vi ind til højdedraget ved Løjtland, det skete dog i et roligt tempo i feltet. Men så snart vi havde rundet det og kom ud på sydsiden af Løjtlandet og ud til Aabenraa Fjord, så ventede stigninger på os som perler på en snor.

Først Dyrhave så Jørgensgaard Skovvej og på begge bakker blev der angrebet i kampen om at nå toppen først, jeg lod mig naturligvis ikke holde tilbage. Uden dog at slå de ypperste klatrere. Her må jeg igen tage hatten af for de unge knægte som på trods af at have cyklet 2,5 etaper á 120 km stadig havde overskud, vilje og lyst til at angribe. Jeg så dog ikke helt Løkkehjulet angribe, men han skulle nok også holde igen forud for sin tur til Paris med Team Rynkeby og sin søn om en uges tid.

Kamel slugt
Jeg måtte dog ikke bare se mig slået i bakkespurterne, også rent fysisk led jeg et stort nederlag, da en overbelastning i venstre albue viste sine grumme tænder. Jeg mærkede godt til det søndag aften, da jeg ville pumpe mine dæk, så cyklen var klar. Men da jeg vågnede mandag morgen var det væk. Men efter 60 km på cyklen og mange riv i styret i bakkespurterne, så gik det ikke mere. Smerten blev så stor, at bare det at holde fast i styret var en kamp, og det at skifte gear og bruge bremsen i venstreside af styret var næsten umuligt.
Heldigvis var der ikke langt ind til næste depot i Aabenraa, hvor også min niece stod og ventede. Og her måtte jeg erkende, at det ikke ville være sjovt at forsætte de sidste små 40 km til Sønderborg, og nok heller ikke helt fortroligt eller sikkert for de andre i gruppen, at have en rytter, der ikke var 100% funktionsdygtig ved bremsen.

DSC_0149Jeg slugte en sjældent stor kamel og lod mig for første gang nogensinde i min løbskarrierre som både cykelrytter og løber udgå af et løb. Og I ved slet ikke, hvor meget det nager mig, det er en moralske bet, jeg har det meget svært ved. Benene virkede jo fine, og humøret var rigtigt højt og det samme lysten til at forsætte i Løkkefondens løb.
Men jeg må bare se i øjnene, at jeg ikke var lige så sej som de andre drenge, Løkke og hans kompagni.
Dermed blev det et pænt farvel og tak. Og det skal endnu engang lyde her fra mig bag skærmen: tak for turen, et godt løb og herligt selskab. Jeg ønsker jer en god sidste etape i morgen frem til København. Og forsat god sommer til jer drenge, tak for snakken derude på vejene.

Data fra turen kan ses her: 73 km med Løkkefonden