Opskriften

DSC_1574Grønkål er i den grad in på denne tid af året. Egentligt er det kålsort, der på vores breddegrader gror hele året, men især her i de mørke måneder er den populær. Ikke uden grund, den sprøde kålsort kan bruges i mange henseender, og er rig på blandt andet A- og c-vitamin. Visse forskere mener endda, at den er kræfthæmmende.

Jeg har aldrig selv brugt grønkål før, men nu giver jeg det et skud. I første omgang i en grønkålsjuice med ingefær og citron, som kamuflerer smagen.

Opskrift på grønkålsjuice med ingefær

Til opskriften på en halv liter juice, som dog forudsætter at man har en juicer af en art, jeg bruger selv en fra Wilfa, som fungerer ganske fint, skal du bruge følgende ingredienser:

  • Fire store gulerødder
  • 1 citron
  • 250 gram grønkål
  • 200 gram ingefær

Og her falder det dig måske for øje, at jeg bruger utroligt meget ingefær. Men jeg er også utroligt glad for ingefær, mindre kan naturligvis også bruge, erstat blot mængden med flere gulerødder eller et æble.

Du kan enten vælge at bruge kolde ingredienser, så juicen er drikkeklar med det samme, ellers kan du supplere op med isterninger. Min erfaring er i hvert fald, at juice smager bedst, når det er koldt.

ADSC_1568lle ingredienser skyldes og skæres i fine stykker, som er passende til den juicer, du har. Dernæst så klør du ellers bare på. Når det hele er presset igennem juiceren tilpas mange gange, så alt saften er presset ud af ingredienser, så ryster du lige blanden, så du undgår, at din grønkålsjuice er opdelt i lag, som vist på billedet her.

Jeg tager gerne gulerødder først, og gemmer pulpen herfra til en råkost (se opskrift på den HER). I dagens anledning har jeg også gemt pulpen fra grønkålen, da jeg vil bruge den i min lasagne (se opskrift på den HER).

Denne grønkålsjuice med ingefær, citron og gulerødder er ganske velegnet til at starte dagen med eller som en del af et mellemmåltid. Den kan holde sig en halv uges tid i køleskabet.