Opskriften


Opskrift på chai latte Jeg har erkendt, at jeg har et misbrug af kaffe, og vil derfor også gøre noget ved det. Samtidigt har jeg længe haft lyst til at prøve at lave min egen chai latte sirup, så jeg kunne lige så godt prøve at slå to fluer med et smæk.

I de seneste par uger jeg derfor eksperimenteret med flere forskellige opskrifter afledt af forskellige
opskrifter på det store internet. Grundlæggende synes jeg de opskrifter, jeg har stødt på har haft et for højt indhold af sukker, så det er nok her at min opskrift afviger mest. Ellers er det vist kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelsen.

Her er mit bud dog:

  • Halv liter vand
  • 7-8 stjerneanis
  • 1 spsk anisfrø
  • 1 spsk kardemomme kapsler
  • 1 spsk peberkorn
  • Ca en fingerstørrelse ingefærknold
  • 2 spsk kanelKrydret chai latte
  • 100 gr rørsukker
  • 1 tsk kommenfrø
  • 1 tsk korianderfrø
  • Et tebrev sort-te

Vandet opvarmes, mens de tørre kryderier ristes af på en pande ved svag varme til de begynder at dufte kraftigt – cirka et par minutter. Imens kan ingefærknolden skæres i tynde skiver eller rives.
Herefter mortes de til groft pulver og tilsættes det varme vand sammen med sukker og ingefæren. Lige før vandet koger smides tebrevet i for en 4-5 minutters tid. Inden det tages op bankes det lige af på kanten af gryden, så du ikke får for mange af krydderierne med op.
Og det er så ellers nu, at tålmodigheden kommer på en prøve. Siden jeg ikke har så meget sukker i, skal det stå og småsimre i lang tid, før det er kogt ind til en sirup. Så slå blusset ned på svag varme, et låg skævt på gryden og vent så en times tid til ca. 1/5 af væsken er fordampet, rør rundt i gryden med jævne mellemrum så indholdet ikk

DSC_0061

e brænder på – afhængigt af hvor god din gryde er.

Herefter kan indholdet hældes på en beholder, det behøver ikke nødvendigvis filtreres, da krydderierne kan ligge og afgive mere saft og kraft i beholderen. Du skal blot huske lige at røre lidt rundt i beholderen, inden du bruger siruppen.

Jeg bruger ca. 1/4 sirup og 3/4 dele mælk til min chai latte, men det er jo smag og behag hvor stærkt det skal være. Blandingen varmer jeg i min mikroovn hvorefter jeg skummer den op med en mælkeskummer købt til en 10’er i Tiger.

Flere af krydderier har både gavnlig virkning på fordøjelse og blodgennemstrømningen, så jeg nyder min chai latte med stort velbehag og bruger den efterhånden som en lille aftensnack.

Blandingen står og simrer en times tid til den er kogt ind til tynd sirup

IMG_20140408_154207

En del af Madblogstoppen