Opskriften

Skinkeruller med spinat og fetafyldJeg var i går ude at købe ind, da jeg manglede de basale ting til hjemmet og især køleskabet, da jeg faldt over en pakke lækkert skinke(schnitzel)kød, og selvom jeg egentligt havde rester, der skulle spise, måtte jeg have den pakke med hjem. Jeg havde en ide med
den som involverede de spinatblade, der også lå i mit køleskab og ventede på at blive brugt.
Så, jeg fandt også en pakke feta, lidt røget skinke og så den friske spinacci-tagliatelle – dét skulle blive til dagens aftensmad.
Tanken var at banke skinkekødet (endnu) mere fladt og så fylde det op med ingredienser inden det blev rullet og stegt – altså, skinkeruller med spinat og fetafyld.
Herunder følger ingredienser og opskrift:

  • 500 gram skinke(schnitzel)kød
  • Ca 50 gram frisk spinat
  • Ca 100 gram feta (eller lignende ost, eks. frisk-ost)
  • Røget skinke – lige så mange skiver som der er schnitzler; én til hver
  • Krydderier: Peber, oregano, basilikum og citronsaft (salt behøves ikke pga feta og røget skinke) samt olivenolie
  • Tandstikker, spyd eller lignende til at holde rullen sammen.
  • Tilbehør: Frisk pasta

Fremgangsmåde

fyld skinkekødet med spinat og feta

Når du har nået det stadie med dine ruller, kan du fint tænde for pande til kød og gryde til pastaen

Kødet bankes forsigtigt fladt, eksempelvis med den flade side af hånden. Herefter krydres det let med peber, inden et stykke røget skinke lægges på kødet. Herefter følger et lag spinatblade (skyld dem godt før brug så jord, snegle og andet skidt ryger af), siden et tyndt lag feta. Til sidst krydres med basilikum og oregano, eller hvad man føler for, samt lidt citron saft. Så skulle du gerne få et stykke der ser sådan ud:

Indtil nu har processen været ret nem, det sværeste er at rulle kødet med fyld til en fin lille tyk rulle.
Et lille fif er at rulle fra den tynde ende af kødet, således at den tykke ende af kødet ligesom kan overlappe og dermed holde på fyldet – rul forsigtigt frem så fylder bliver inde i kødet og luk så med din tandstik eller spyd – alternativt kan det måske bindes hvis man er fingernem.

Et andet fif er at tage ét trin af gangen for alle stykker kød. Altså, først banke alle stykker kød, så bygge op med lag og siden rulle dem. På den måde går det lidt nemmere og hurtigere i stedet for hele tiden at skifte mellem processerne. Mine fem ruller endte med at se sådan ud, måske ikke det bedste resultat rent æstetisk, men jeg er også en fyr:

Når du har rullet dine stykker kød er det tid til at stege dem for fuld blus på en varm pande med olivenolie. Mens du steger dem kan du også give dem et skud peber på ydersiden af kødet.Rul skinkekødet med spinatten og fetaen

Kødet skal have et par minutter på hver side – altså, ca 8 minutter i alt. Vær ikke bange for at det ser lidt rødt ud i midten eller at noget af fyldet løber ud. Når kødet er stegt på alle fire sider hældes et par dl vand på panden så det damper op og koger ind, denne proces gør kødet færdigt og samtidigt har du en lille fond, hvis du tænker at lave en sauce til.
Jeg er dog ikke selv den store sovsefyr, så jeg lod dette skyr gå til spilde – alternativt kan det også bare hældes over pastaen ved servering.

Afslutnings kan retten pyntes med friske spinatblade og revet parmasan.

Buon appetitoDSC_0038

 

En del af Madblogstoppen