Opskriften

SmoothieVi kender det vel alle. En mørk aften efter en lang dag med arbejde, skole og/eller træning, og vi vil egentligt bare gerne slappe af på sofaen foran tv’et. Men så melder trangen sig, trangen til at gå over i skabet og finde chokoladen fra øverste hylde frem. Den er netop gemt deroppe i en utopisk tro om, at vi så ikke finder den igen.

Men hvis man nu vil gerne vil bytte chokoladen ud med nogle sundere alternativer, som samtidigt kan
tilfredsstille den søde tand, hvad vælger man så? Jeg vil her i dette indlæg give et par bud på nogle muligheder:

Sunde alternativer til slik

  • Frugt
  • Nødder
  • Tørret frugt
  • Smoothies
  • Kokosnødder
  • Müsli(barer)
  • Snack-grøntsager (gulerødder/agurk)

Det lyder nok ikke af noget særligt i manges øre, men ofte er det nu også det simple, der virker bedst. Frugter indeholder store mængder af fruktose, et naturligt sødestof, som kan tilfredsstille den søde tand. Og samtidigt så er der masser af vitaminer og mineraler i.

Opskrift på smoothie

Selv har jeg dog svært, kræsenhed, ved at spise frugt, så jeg dækker mit indtag ved at bruge tørret frugter som rosiner men i højere grad smoothies, som gerne står på menuen hver anden dag som minimum. En smoothie for mig kan passende bestå af følgende:

  • 100 gram hindbær
  • 100 gram jordbær
  • 200 ml multifrugtjuice
  • 300 ml youghurt
  • En halv presset citron
  • En tsk vaniliesukker

Samtidigt er jeg svært glad for nøddeblandinger, der både giver godt med proteiner og fibre, som er ganske essentielle i en træningsperiode.

Endeligt er der et fint lille trick med snack-grøntsagerne. Jeg åbner gerne posen med gulerødder og skærer dem i mundrette størrelser med det samme jeg har fået dem inden for døren. De små bider lægger jeg så i en skål med vand i køleskabet, så de holder sig friske. Det samme kan også gøres med agurker og andre grøntsager, man er glade for. På den måde skal man ikke til at bøvle med anrette dem, når man lige har en lille sult. Det har i hvert fald betydet for mig, at jeg spiser flere grøntsager end normalt.