DSC_0106
På torsdag går starten til Danmarks Højeste Motionscykelløb. Navnet kan måske skræmme den grønne motionscyklist, men fortvivl ej. Navnet har det fået, da ruten ganske enkelt går over ét af de højeste punkter i Danmark, Yding Skovhøj. Men vi får den bakke fra den bløde side.
Og hvis du samtidigt var én af dem, der lige har deltager i Grejsdalsløbet her i weekenden, så er dette løb med start og mål i Skanderborg, ikke noget du bør ligge søvnløs over.

Med denne indledning der taler løbet lidt ned, så taler vi det lige op igen. For med ruter på mellem 25 og 185 km, hvoraf sidstnævnte har over 2000 højdemeter, så er der udfordringer for selv den garvede motionist.

Jeg deltager selv på 140 km ruten sammen med Team Rynkeby Trekanten, og derfor er det også denne rute, jeg har fokus på her i indlægget.
Efterhånden har jeg kørt i dette område og store dele af denne rute mange gange, via TrædTil-løbet og 100 km udgaven af DKs Højeste sidste år.
Kendskabet til ruten, til trods for jeg ellers fór vild sidste år, er derfor ganske habilt.

Du kan se dette års 140 km rute HER


Ruten
Som altid med løb på disse kanter, så går starten ved skoleanlægget ved Højvangen. Her kan positionskampen på cykelstien de første kilometer godt være lidt hård, og det gælder om at være obs på vejens forløb.
Det er som regel først efter 3 km, når der drejes ud på landevejen, at løbet for alvor starter. Det skydes igang med nedadgående terræn, inden første lille stigning venter ved Fårbjerg efter 11 km.
Brug denne stigning til at gøre benene klar til de næste stigninger, for der går ikke længe før Tushøj-stigningen kommer. Den kommer faktisk i forlængelsen af nedkørelsen fra Fårbjerg og starter ved kilometer nr 14.
Indkørelsen til bakken er ret skarp, men den stiger heldigvis blødt i bunden. Der skal nærmest foretages et 180 graders sving under en jernbanetunnel, inden den næsten 1 km lange bakke, der i gennemsnit stiger 7,4% toner sig frem. Bakken er værst fra 250 meter og yderligere 500 meter frem, hvor den stiger med op til 13%, så læg ikke for hårdt ud på den, og omvendt giv gas efter 750 meter.

Vi er nu igennem første bakke, og herefter går det syd-sydvest på ad landevejen beliggende ved siden af marker. Af uviste årsager føles det altid som om, at der er modvind her. Dette lettere flade stykker forsætter 6 km, inden der drejes mod vest og Tebstrup.
Fra Tebstrup og de næste 5-6 km går det ellers bare opad, op mod Yding Skovhøj, løbets højeste punkt. Men fortvivl nu ej, vi får bakken fra den bløde side og ovenikøbet en stigning opdelt lidt i to etaper.
De første tre km af bakken, fra byskiltet i Tebstrup, går det med 3% i gennemsnit, den del af stigningen stopper omtrent ud for Ejer Bavnehøj og flader en smule ud, inden det stiger igen. Herfra mangler der stadig 3 km til toppen, hvor der i øvrigt også er et depot som gulerod. På de 3 km skal 20 højdemeter forceres, det vil sige 60 højdemeter færre end dem man lige har kørt de forgangne 3 km.


Første depot
Depotet kommer efter 30 km cykling og på toppen af Yding Skovhøj, herefter går det ellers brat nedad, og hastigheder på over 60 km/t er næsten umulig at undgå.
Men tag dig alligevel i agt, vejen kurver svagt mod højre og nede i bunden af bakken kommer et t-kryds, hvor du igen skal til højre. Vejen plejer som regel at være lukket af og race marshalls sørger for at svinget er frit, når vi kommer – men “kig op” alligevel!

Vi kører nu nordpå, mod Mossø. Men hvis du kan se søen før skoven, så er du kørt for langt – taler af bitter erfaring. Halvanden km efter vi kører til højre efter nedkørelsen fra Yding Skovhøj, skal vi nemlig til venstre (den sætning er mest en note til mig selv).

På dette tidspunkt har vi bevæget os fra 180 meter og ned til omkring 40 meter over havet, og det er nu, at bakkerne begynder at komme som perler på en snor. Det er også gerne nu, at man skal vide om benene er gode eller dårlige.
Jeg har erfaring med, at feltet som regel er sprængt i stumper og stykker efter Yding Skovhøj; bakke/depot, og at man derfor oplever at blive overhalet af folk med ekstrem høj fart på, eller selv overhaler folk, der nærmest står plantet som et bøgetræ ved søbredden.

DSC_0107

Dansand-bakken

Men tilbage til det med, om ens ben er gode eller dårlige. Selv hvis de er gode, så råder jeg til at holde igen på de små knolde der kommer her i skoven langs søen.
Efter km nr 33 kommer en knold på 2-3 km, som stiger ca. 50 meter.

Fra den top går det nedad i 3-4 km, inden det igen går op. Denne gang fra et niveau på 29 meter over havet til en top på 105 meter over havet fordelt på 4 km i længden. Hvis jeg ikke husker helt galt, så er det den bakke, du kan se på billedet her til højre. Den såkaldt Dansand-bakke.

På toppen af denne bakke kommer vi ud til hovedvejen mod Silkeborg, og her skal vi lige være lidt obs på trafikken, der gerne kører hurtigt. At køre 2-2 her er måske lige på den gode side af tilrådeligt.
Men om ikke andet kan du få god fart på, da det går nedad bakke, og vinden som regel også gerne plejer at være i ryggen her.
Fordelt på 5 km går det 70 meter ned, og umiddelbart efter så går det gudhjælpeos
70-80 meter op igen fordelt på 2-3 km.
Det lyder barskt, og det er det måske også. Selvom en stigningsprocent på 3,5% i snit lægger op til, at den store klinge skal i brug. Der er dog et depot på toppen af bakken, som man lige kan gøre holdt ved, hvis det er.

Vi har nu rundet over 50 km af ruten, og samtidigt også det vestligste punkt. Og med tanke på, hvor tit vinden er fra vest, så kan de næste 15 km, hvor det gik stik østpå måske blive ganske behagelige. Det går samtidigt også nedad, igennem smalle skovveje – dog med enkle kontrabakker. Den største udfordring er dog de smalle veje, hvor underlaget til tider præges af grus, grene og andet skidt samtidigt med, at der er en del små sving på dem.


Det hårde stykke
Det er her på nordsiden af Mossø, at jeg som regel synes, at løbet bliver hårdt. Om det er fordi, der kørt mange km, eller fordi bakkerne på denne side af søen bare er lidt stejlere, det ved jeg ikke helt.
Som regel plejer jeg også at køre alene på dette tidspunkt, da det kan være svært at følges rundt med (fremmed) ryttere på de mange bakker og depoter. Jeg håber dog at have selskab på torsdag.
På dette stykke, det stykke der går stik østpå, forefindes der endda også et depot mere. I modsætning til det ved km 50, så er der her mere mad at komme efter, hvoraf det andet depot i højere grad var energi og væske.

Men at fylde flere kg mad på kroppen er måske ikke helt tilrådeligt fra min side, da der ikke går mange km fra dette sidste depot til der kommer bakker igen. Først Boes Bakkerne umiddelbart efter depotet, og 15 småflade km senere kommer Javngyden så. Det er som regel én af to bakker, der plejer at volde mig flest problemer på denne rute. I alt er dén 1,5 km lang med omkring 3% i snit, men undervejs stiger den kraftigt et stykke. Jeg ved ikke, hvad det er med denne bakke, om det er fordi jeg førhen har kørt den tidligt på sæsonen, at den er hård, eller om der er noget andet ved den. Men i år regner jeg ikke med, at den skal skabe problemer. I så fald vil der være lang vej hjem, da der herfra stadig mangler 60 km…

Fra Javngyden går det nedad og udover et hedelignende stykke, inden det igen stiger fra 29 m.o.h. til tæt mod 100 m.o.h. lige ved siden af Bjørnebjerge. Stigningen kommer dog over et langt stykke og regnes ikke for så hård igen.
Herfra går det ad landevejen ind mod Skanderborg. Og jeg bemærker at på denne 140 km rute, i modsætning til sidste års 100 km rute, så undgår vi bakken ved Gl. Randersvej. Og det er jeg faktisk glad for. De to gange jeg tidligere har kørt den, har jeg aldrig haft overskud her. Men omvendt, så har den før været symbolet på at slutningen var nær. Det er den ikke i år.

Når vi i år runder motorvejen og jernbanen ved Randersvej i Skanderborg, så er der stadig lidt over 40 km hjem. Det betyder så, at vi skal ud på en lille sløjfe i den sydøstlige del af byen. Og her er der også bakker, mange endda…

Først bakken ved Stilling Sø og derefter Fastrupvej op mod Solbjerg. Begge bakker er lidt over 500 meter lange og stiger i snit med 5-6%. Efterhånden nogle bakker, der kan mærkes. Især fordi det slet ikke er slut endnu. Knapt er de to bakker kørt, før Solbjergbakken venter. Nuvel, en blød bakke, men dog lang. Og med de to andre bakker kørt indenfor under 10 km, må pulsen være høj og syregrænsen måske endda tæt på(?).

På toppen af Solbjergbakken er det sidste depot desuden også at finde. Fra depotet går det sydpå mod Hvilsted, som rundes i 180 graders sving, inden det går op mod Onsted, som ligeledes rundes i et 180 graders sving og derefter i retning mod Torrild. Disse 10-15 km bliver småkuperet med bakker op og ned hele tiden. Men brug dem til at hvile lidt i og rysten syren ud af benene, inden det gælder de sidste 25 km. Her venter en sidste stor stigning med efterfølgende kontrabakke på, inden det går ned mod målet.

Den sidste store stigning drejer sig om Hvolbæk bakken op mod Vitved, den er værst på de første 600 meter, som jeg har linket til, hvor den stiger 8-9% i gennemsnit. Men herefter forsætter den altså stadig en lille km endnu, hvor den dog er væsentligt fladere. Herefter går det nedad mod Virring, inden det igen stiger lidt op mod Vitved bakker. Jeg mener dog, at de laver ruten lidt skånsom her ved undgå visse bakker i lige netop dette område, omvendt får vi dog flere km i benene – hvad der er værst er måske en smagssag.

 

Afslutningen, finalen!
Hvorom alting er, efter 133 km, så er der næsten ikke flere bakker tilbage, og du har nu klaret omkring 1500 højdemeter. Det falder 80 meter ned mod søen, hvor du kan få høj, høj fart på inden du drejer skarpt til højre op mod Skanderborg by og målområdet. Dette højresving ligger 4 km før målstregen, og hvis du ikke er sprintertypen i din gruppe, så er det måske her du skal overveje dit angreb.
Der er 2-3 km flad vej langs søen, inden en mindre stigning på 30 højdemeter over en km starter. Denne stigning kommer kort før næstsidste højresving og slutter ved sidste højresving et par hundre meter før mål. Herfra skal pedallerne bare trampes i bund inden målstregen forceres i flot stil!


Nøglepunkter undervejs
Ruten er 140 km lang og har 1500 højdemeter fordelt på omtrent 20 stigninger, der er værd at tage notits af. Heraf er det min erfaring, at de værste af disse stigninger kommer i den sidste halvdelen af løbet. Dog skal eksempelvis Dansand-stigningen efter 42 km heller ikke undervurderes. Meeen, hvis du klarer den første rigtige stigning, Tushøj, i fin stil, så ser det godt ud for dig i forhold til resten af ruten.

Der er to depoter tæt på hinanden ved 50-68. km, jeg tror roligt man kan undvære det ene af disse, hvis man har væske nok på dunkene og ellers fyldt energidepoterne op. Jeg ville tage det første af disse depoter, hvis det er.
Jeg prøver dog, om jeg så vidt muligt kan undgå at køre i depot.

Starten og slutningen er løbet er lidt kringlet, med en smal cykelsti og rabatter i siderne. I år har de dog vist hegnet området af, så man ikke længere skal frygte at køre ind i tilskuere og ryttere, der er færdig med deres løb.