Optakt til Grejsdalsløbet 140 km 2016

Grejsdalsløbet 140 km 2016

Grejsdalsløbet regnes af mange cykelmotionister for at være ét af de hårdeste af sin slags i Danmark. Årsagerne kan være mange hertil. Først og fremmest er det den sidste af tre hårde løb i den Jydske Udfordring som køres inden for halvanden uge. Dernæst er det åbenbart næsten altid regnvejr på dagen, i år får vi vist også også lidt små byger.
Men primært må det være de mange bakker og stejle højdemeter, som ruten inderholder.

Jeg kører selv 140 km ruten på søndag, og derfor ligger mit fokus i denne optakt naturligvis herpå. Men enkle individer er så vanvittige, at de vil have 220 km i dette barske terræn.

Gennemgang af ruten til Grejsdalsløbet 140 km

Sidste år var knapt 2.000 ryttere tilmeldt denne distance, og mon ikke deltagertallet sniger sig op på det samme igen i år. Og her er så, hvad der venter alle disse motionister: 1524 højdemeter fordelt på 16 bakker, heraf tre uden for kategori, tre i kategori 1 og 10 i kategori 2. Disse kategoriindelinger er taget fra Grejsdalens egen hjemmeside, men inddelingen dækker over 1) bakkens længde, 2) bakkens gennemsnitslige stigning og 3) bakkens maksimale stigning.

Du kan se den komplette oversigt over alle 16 stigninger her til højre, samt ikke mindst hvornår på ruten du cirka støder på dem.

Starten går nede foran DGI Huset, men benene er knapt kørt varme på vej ud ad Vejle by, før den første stigning venter. Efter 5 km drejes der til højre ad Ny Hornstrupvej, hvor den første kategori 2 stigning ligger. Små 2 km lang, over 5% i gennemsnit og op til 7% visse steder. Det er rent faktisk dagens længste bakke, og i mine øjne er kategori 2 for lavt sat. Det må være den maksimale stigning, der trækker ned.

Men så venter der også 16 af dagens nemmeste kilometer, hvor det stille og roligt går nedad mod Bredballe. Inden kysten venter lige dagens anden stigning, Tirsbæk. Omtrent 850 med jævne 3,5% – uden tvivl dagens nemmeste af de 16 kategoriserede bakker.

Kort efter kører vi tæt ved vandet ind mod Vejle, hvor vi lige skal runde havnen for at komme ud til ét af dagens højdepunkter, Munkebjerg, som venter efter 34 km – Munkebjerg er dagens første stigning uden for kategori. Før Munkebjerg får vi dog 5-10 flade km, og det er med at nyde dem, for der er ikke rigtige nogle flade km igen, før vi kører ind mod målstregen.

Munkebjergstigningen kender de fleste cykelmotionister nok ganske godt, men for god ordens skyld, så tager vi den lige her. Den er 1,2 km lang og stiger med 7,3% i snit og op til 13% på sit maksimale. Bakken er værst lige i begyndelsne og så igen det sidste stykke fra omtrent der, hvor autoværnet begynder.

Næste bakke på menuen er ved Svinholtvej efter 46 km, hvor 500 meter med 4,8% i snit skal forceres. Under normale omstændigheder er dette en bakke, der kan overståes med et par kraftige tråd, men lige præcis denne dag er der måske god logik i at holde igen, finde den lille klinge frem og bare sætte sig til rette på sadlen.

Optakt til Grejsdalsløbet

Bakker på en snor

Vi er nu ved at køre ind i Vejle endnu en gang, men med næsten 100 km igen er vi langt fra færdige endnu. På de næste 15 km venter intet mindre end fire stigninger nemlig, startende ved Kiddesvej.
Kiddesvej er måske den mest mytiske stigninger af alle 16, mest af alt i kraft af sin evige eksistens i Post Danmark Rundt, hvor den som regel danner mål for Kongeetapen. Den er faktisk kun knapt 400 meter lang, men med stigningsprocenter på op til 19% og et snit på omkring 12, ja så er det dagens anden stigning uden for kategori.

Efter jeg kørte stigningen mere end 20 gange i tirsdags, så er alt mystik dog taget ud af det stykke asfalt for mit vedkommende. Nu kender jeg bakken bedre end mit eget køleskab.
Bakken er særligt led fra omkring husnummer 24, hvilket cirka er omtrent midt på bakken, hvor der lige en 100-150 meter med høj stigningsprocent. Det er dog muligt at tage den siddende i sadlen også, hvis blot der lægges vægt på styret, så cyklen ikke stejler…

Fra toppen af Kiddesvej er der 3 km til næste stigning, Gl. Kolding Landevej – 900 meter med 6,1% fordelt jævnt over hele bakken. Jeg har dog aldrig selv kørt den før, så den er lidt et ubeskåret blad for mig.
2 km efter denne bakke venter den næste, Højen Skovvej. Den har jeg kørt et par gange før, men aldrig med friske ben, og mon ikke også de er ved at være lidt mærkede på søndag, når denne kategori 2 bakke venter efter små 60 km. Den er i alt 400 meter lang med en stigningsprocent på 8,5, 11% på sit maksimale.

Og hvis det overhovedet er muligt herefter, så skal benene rystes på nedkørelsen kort efter, for blot 4 km senere venter Sandagergård. Ligeledes en stigning jeg heller ikke har kørt før, måske med god grund. Godt nok er den “kun” en kategori 1 stigning, men 500 meter med 10,8 og et max på 17% leder jo næsten tankerne hen på Kiddesvej.

Men de 15 mareridtskilometer er ikke slut endnu, 5 km efter ligger Jerlevvej nemlig. 1300 meter gør den til en af dagens længste bakker, men stigningsprocenten på 4,8 og et max på 9% lyder dog ikke så skræmmende igen.

 Beskrivelse af Grejsdalsløbet 2016

Indgangen til Vejle Ådal

Vi har nu kørt 70 km af ruten, ja vi er faktisk halvvejs. Og indtil nu er det bare gået op og ned. I denne optakt til Grejsdalsløbet 140 km er jeg skøjtet ret nemt henover nedkørslerne, og det skal jeg måske beklage. Men jeg må ærligt indrømme, at det slet ikke er det, som jeg har fokus på, når jeg cykler. For mig er det altid bakkerne opad, der tæller, og turene nedad skal bare bruges til at få syren ud af benene, fylde kroppen med væske eller øge gennemsnitsfarten. En teknisk beskrivelse af netop nedkørslerne kan dog komme på tale en dag, men med så korte bakker, som dem vi har i Danmark, kan det næsten ikke betale sig.

Km 70  til km 80 er også blandt de nemmere på denne rute, de er nemlig ret flade, hvilket skyldes, at vi kører i bunden af Vejle Ådal. At vi kører i bunden af Vejle Ådal betyder så også, at vi snart skal op igen. Og netop ved kilometermærke 79 begynder Jennum bakken. Det er dog kun en kategori 2, og faktisk lidt af en spejling af Jerlev bakken, som vi lige har kørt. Denne her er også 1200 meter lang, stiger 5,8% i snit og har et max på 9%.

Vejle Ådal er i cykelmiløjet notorisk kendt for sine mange stejle bakker, og det er dem vi kommer til nu.
Efter 83 km er det Fårup bakke, der med sine 200 meter er dagens korteste stigning, men 8,5% i snit og 10 som max gør den alligevel til en kategori 1 stigning.

9 km efter er det så Daldover, vi skal bide skeer med. 300 meter er ikke langt, men et snit på 7,7% og et max på 12% er måske hårdt for de fleste?

Især med tanke på, hvad vi har tilbage. Blot fire bakker mere, men hvilke fire. Blue Horse, Tørskind, Egtvedpigen og Fandensdal.
Jeg tror, at navnene klinger fælt og bekendt hos de fleste.

Blue Horse er i min optik den værste af de fire. Efter 102 km skal vi nemlig kravle op ad den 700 meter lange stigning med 8,6% i snit og forcere et max på 14% undervejs. Den er dog kun en kategori 1 stigning, hvilket i mine øjne kan virke mærkeligt, når Tørskind nu er uden for kategori.

Tørskind er ligeledes 700 meter lang, men kun på 7,7% i snit og et max på 13% – altså mindre end Blue Horse. Der er dog catch ved Tørskind, at vejen hen til den består af flere små knolde, og nedkørsler, som gør den ekstra hård.

Fra toppen af Tørskind drejer vi desværre til venstre, hvilket er væk fra målet, blot for at køre en lille runde på 7 km, inden vi kommer forbi toppen af Tørskind igen.
På denne lille runde stifter vi bekendtskab med Egtvedpigens grav, som ligger på toppen af en…ja, du har gættet det; bakke. 800 meter lang er den, 3,6% i snit er ikke slet, og den max på 7% er også til at klare.

Denne bakke var også med på programmet, sammen med Blue Horse og Tørskind, i Stjernetour Grindsted sidste lørdag. Og her så jeg flere ryttere sejle rundt på bakken som siv i stormvejr. Jeg har en stærk teori om, at samme billede maler sig for øjnene af mig på søndag – måske er jeg selv et af disse siv, der er kommet i stormvejr.

Vi har nu 10 km til sidste bakke, Fandensdal. Navnet er berettiget. Man er nemlig kun lige kommet ned af en lang nedkørsel, før det går op ad en mindst lige så lang bakke. I oversigten står den til at være 1 km, men jeg vil faktisk doble den op til at være 2 km. Stigningsprocenten på 5,8 i snit og 10 som max er dog ganske rigtigt i mine øjne. På denne bakke kan man godt tillade at tømme sine energidepoter fuldt ud, for herefter går det nemlig nærmest kun nedad de sidste 15-20 km mod mål. Hvis vinden er fra vest, som den oftest er, ja så har vi også medvind ind mod mål.

Der venter kun enkle få knolde på vej ind til Vejle, men bestemt ikke noget sammelignet med de foregående 1500 højdemeter.

Den sidste kilometer til mål er måske også spændende for de folk, som planlægger en spurt.
Som jeg kan se det på ruten, så ligger målet helt inde ved DGI-huset. Og det betyder, at der på de sidste 600 meter er hele to 90 graders sving. Først et til højre, og 300 meter efter til venstre. Denne form for opløb kan godt det svært at lave en kort spurt.
Jeg håber dog på, at det sidste 90 graders sving er sløjfet, og målet derfor ligger bedre til en kortere spurt – det vil gøre det sjovere for mange deltagere.

 

Hov, hvad med depoter?

Yep, der er også depoter. Fire styks i alt, og de får et kapitel for sig i denne optakt.
De ligger efter:

  • 36 km (på toppen af Munkebjerg)
  • 55 km (på toppen af Kiddesvej)
  • 94 km (efter Daldover bakken, Nørup Skole)
  • 114 km (omkring Egtvedpigen)

På alle fire depoter findes der vand og energidrik. Derudover er der på udvalgte depoter kaffe, te, boller med pålæg, frugt, muffins, gels, energibarer og chokolade.

Munkebjergdepotet og Nørop Skole depotet er de store depoter hvor alt det lækres findes. Ved Egtvedpigen og Kiddesvej er der kun væske.

 

Opsumerende

Helt kort og kontant, så bliver det hårdt, bakket og endnu mere hårdt.

Lidt mere nuanceret kan det siges, at ruten har 5 faser.

  1. Første første er det første 35 km hen til Munkebjerg, her er der kun to stigninger som er relativt overkommelige. Her skal benene køres varme.
  2. Anden fase er fra km 35 til km 70, hvor der ligger syv stigninger, primært kategori 2 og så de to HC’er (uden for kategori), Munkebjerg og Kiddesvej. Her bliver benene testet, og forhåbentligt finder man ind i en gruppe, som man kan følges med resten af dagen.
  3. Tredje fase er en kort fase, km 70 til km 79. Den er relativt flad, inden helvedet bryder løs. Jeg tænker at dette sted er oplagt at spise, selvom der ikke noget depot – men vi har jo cykellommer hvor maden kan gemmes.
  4. Fjerde fase er fra km 79 til km 128. Det er her de sidste bakker er, og det er her de hårdeste bakker både målt per stigning og løbets forløb, ligger. Det er her at man for alvor kan gøre en forskel, hvis man har planer om at smadre konkurrenterne. Men det er også her, man skal passe på med sin energi, hvis man vil igennem løbet med overskud.
  5. Femte faste er de sidste små 15 km indtil mål. Her kan der for de forreste gå taktik i den, og for den reelle motionist er det her, at man har tid til at nyde løbet uden tanker på bakker.

Og det var så optakten til Grejsdalsløbet 140 km rute anno 2016, hvor fokus primært har været på bakkerne – det er jo derfor folk kører det løb, ikk?

 

 

Se alle 16 bakker

  • Længde: 1630 meter
  • Gennemsnitsstigning: 5,4%
  • Max stigning: 7%

Se data fra Strava

  • Længde: 850 meter
  • Gennemsnitsstigning: 3,5%
  • Max stigning: 4%

Se data fra Strava

  • Længde: 1200 meter
  • Gennemsnitsstigning: 7,3%
  • Max stigning: 13%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 500 meter
  • Gennemsnitsstigning: 4,8%
  • Max stigning: 8%

Se data fra Climbs

  • Længde: 400 meter
  • Gennemsnitsstigning: 12%
  • Max stigning: 19%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 900 meter
  • Gennemsnitsstigning: 6,1%
  • Max stigning: 7%

Se data fra Climbs

  • Længde: 400 meter
  • Gennemsnitsstigning: 8,5%
  • Max stigning: 11%

Se data fra Climbs

  • Længde: 500 meter
  • Gennemsnitsstigning: 10,8%
  • Max stigning: 17%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 1300 meter
  • Gennemsnitsstigning: 4,8%
  • Max stigning: 9%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 1200 meter
  • Gennemsnitsstigning: 5,8%
  • Max stigning: 9%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 200 meter
  • Gennemsnitsstigning: 8,5%
  • Max stigning: 10%

Se data fra Strava

  • Længde: 300 meter
  • Gennemsnitsstigning: 7,7%
  • Max stigning: 12%
  • Længde: 700 meter
  • Gennemsnitsstigning: 8,6%
  • Max stigning: 14%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 700 meter
  • Gennemsnitsstigning: 7,7%
  • Max stigning: 13%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 800 meter (1500 meter)
  • Gennemsnitsstigning: 3,6%
  • Max stigning: 7%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

  • Længde: 1000 meter (200 meter)
  • Gennemsnitsstigning: 5,8%
  • Max stigning: 10%

Se data fra Strava
Se data fra Climbs

Der skal tages forbehold for at kilometerangivelsen er et groft cirkatal

Info

Bjørn Pedersen Due