bpd race24 3
I den kommende weekend deltager jeg sammen med mit cykelhold, Team Motionsfeltet.dk powered by Nutrixxion, i et af årets helt store højdepunkter og et af sæsonens absolut mest unike cykelløb, nemlig Race 24.
Et cykelløb der finder sted på den 1750 meter lange Ring Djursland, der ligeledes byder på 15 højdemeter per omgang. Men ikke mindst et cykelløb, der strækker sig over 24 timer, som kendere af Le Mans nok allerede har regnet ud.

Der er mulighed for at køre Race24 som solorytter, som en del af et klassisk 3-mands hold eller som en del af 6-mands hold. Jeg stiller selv op på et 3-mands hold for andet år i træk.
Sidste år stillede jeg op på en halvslidt alucykel og med omkring 800 km i benene i hele 2014. I år er der nye boller på suppen, nu hedder det en carbon cykel, der er væsentligt mindre slidt, og hele fire gange så mange kilometer i benene i løbet af 2015, nemlig langt over 3000 km.
Det giver naturligvis næring til mine ambitioner om at køre bedre end sidste år, hvor det samlet set blev til 264 km på 8 timers tid, eller en gennemsnitsfart på 33 km/t. Jeg synes dog stadig den gennemsnitsfart lyder høj, men det går altså bare hurtigt derude på Ring Djursland, når man kan få lov at sidde med i det store felt, som blæser rundt på banen. Der kan være op til 124 ryttere på banen af gangen!
Jeg vil dog ikke komme med mine mål for i år, i henhold til den konkurrene der kører på siden her pt, jeg vil dog sige, at alt andet end et bedre resultat i år, vil være meget skuffende!

 

Hvad er Race 24?
Men nu til selve løbet, for godt nok har jeg beskrevet det faktuelle omkring det. Men det er meget mere end det. For at ramme en metafor, de fleste af jer helt sikkert kender til, så vil jeg sammenligne et almindeligt cykelløb med det der svarer til en almindelig en-aftens koncert, og med Race 24 har vi altså at gøre med noget, der kunne minde om Roskilde Festival.

Godt nok varer dette event kun ét døgn, men vi bor i telte, campingvogne, stationscar og hvad man nu ellers lige har. Der opstår små lejre på pladsen, som kører forskellige temaer, der enten kan relatere sig til det nørdede omkring cykling, eller til mere hyggelige ting, hvor musik og mad kan være i højsædet.
Der er ryttere, der agerer som pro, og der er ryttere, som bare vil have en god oplevelse, og måske egentligt i højere grad kommer for lejrlivet, end selve cykelløbet.

Og så er der naturligvis en masse udstillere på pladsen med både det nyeste og det skøreste indenfor cykelverden, og det hele er muligt at få afprøvet! Enten på en afmærket rute rundt i terrænet omkring Ring Djursland, eller sågar i selve løbet på banen.
Forplejningen undervejs er også mere end i top. Først og fremmest er der en kantine, der byder på fin buffet flere gange i løbet af døgnet, alt efter om det er morgen, middag eller aften. Men der er også opstillet et depot lige i forbindelse med pitten, hvor vi ryttere skifter mand. Her er der alt hvad den søde tand kan begære og mere til. Så hvis du går ned på energi, så er det simpelthen din egen skyld.

Skulle det ske, og det er stærkt forventet, at du får ømme stænger, ja så er der også råd for det. En lille håndfyld fysioterapeuter har taget plads midt i mellem lejren og racerbanen, og her giver de gratis massage efter dit behov. I parantes at bemærke, så skal jeg måske skylde at sige, at de foretrækker, du har barberet ben…(note til mig selv)

Hvis både benene er gode og energidepotet fyldte, men cyklen lige halter lidt, jah så er der såmænd også mekanikere til rådighed, som gerne justerer og piller på din cykel over en god og læringsgivende snak.

Kort sagt, så er alle rammer og forudsætninger for et godt løb simpelthen til stede.


Hvordan køres løbet så?

bpd race24Nu har jeg rundet lidt omkring løbets regler og rammer, men hvordan selve løbet køres, er der ikke en fast skabelon for. Men med 24 timer, der skal fordeles mellem tre mand i den største og mest populære klasse, så er der naturligvis en masse taktik at tage højde for.
Skal man køre 8 timer i streg, og så overlade resten til sine makkere, med fare for at gå både død og kold undervejs, eller skal man tage kortere intervaller og håbe på at kunne fyre den af for huld hammer, men så tilgengæld ikke få ret meget søvn? Eller skal man prøve at finde en mellemvej, så man både kan få søvn og måske stadig holde en høj fart?
Det er spørgsmål som disse, der er ret essentielle at vende på holdet, før første rytter kører afsted. Og der skal helt klart også tages højde for rytternes niveau.
Jeg tillader mig at sige, at den rytter der kører rundt for sig selv, uden at ramme det store felt, bruger meget mere energi, i forhold til den rytter, som måske kører 5-10 km/t hurtigere, men derimod sidder i det store felt.
Og så kan 2 timer føles som lang tid for den enlige rytter! Derfor er mit første råd: Hav altid en mand stående stand by omkring banen, eller i det mindste en, der hyppigt tjekker op på, hvordan det går derude. Derudover skal der naturligvis evalueres løbende undervejs.

Umiddelbart vil jeg mene, at hvis man kan ramme et interval med en køretid på 1-2 timer af gangen, således at man kan se frem til 2-3 timers pause efter sit løb plus stand by tid omkring banen, så ser det fornuftigt ud.

Sidste år kom jeg selv med en kondition, der betød, at jeg lige akkurat ikke kunne hænge på hovedfeltet, som typisk kører med 35 km/t hele vejen rundt. Jeg kunne hænge på omtrent halvdelen af min køretid og nyde godt af høj fart og pace, og den resterende halvdel måtte jeg kæmpe røven ud af cykelshortsene for at komme rundt, eller prøve at finde ind i små grupper. Hver gang feltet så kom igen, kunne jeg give det en skalde for at hænge på en runde eller to mere.

Netop det med at hænge på i feltet er lidt af et kunststykke. Naturligvis har man nok ikke lyst til at ligge forrest i feltet og trække læsset, og blive offer for utallige angreb af de rigtigt stærke ryttere, som kører deres helt eget show.
Måske finder man det mere naturligt at hænge på bagerst i gruppen, men der skal man tage højde for, at man bliver et stort offer for den elastikkørelse, der naturligt opstår i forbindelse med ét af banens fire sving eller tre små knolde, der er undervejs. Elakstikkørelsen bevirker naturligvis, at der skal bruges ekstra energi på at hænge på.
Det bedste sted, hvis man har nerverne til positionskampen, vil derfor være at komme ind midt i feltet. Det vil kræve en stor grad af koncentration og overblik hele tiden at holde styr på de andres hjul og placeringer, så styrt kan undgåes.

Generelt er det dog mit indtryk, at folk er rigtigt venlige og i øvrigt også dygtige til at køre på cykel til Race24. De styrt, der var sidste år, var rene uheld, og ikke som sådan køretekniske fejl.


Det unikke ved Race 24
Andreas Ruben BPD
Nu ved I så noget om rammerne for Race24 og hvordan løbet køres. Men det der gør løbet helt unikt er først og fremmest, at det er det eneste af sin slags i hele Norden. Men også den sammensætning af elementer, der er tilstede. Løbet bliver jo kørt på en bane, der normalt bruges til motorsport. Løbet køres over 24 timer og af 1-6 mand, som alle kan have vidt forskellige forudsætninger for at deltage. Nogle hold har erklærede konkurrencemål, andre har individuelle mål på holdet, og nogle kører bare for at køre.
Men det at køre rundt på den samme korte rundstrækning med høj fart igen og igen og igen, og på alle tider af døgnet er helt specielt. At stige af cyklen kl 23 for at smutte direkte forbi depotet og fylde sig selv med kulhydrater og slik for derefter at halte på sine cykelsko ned i lejren for at skifte tøj og derfra vurdere, om det er et regulært måltid mad eller søvn/hvile, der har førsteprioritet. Det er dét, der gør, at Race 24 bare er noget helt unikt, som ret beset er svært at beskrive, og istedet bare skal opleves.

Selv som tilskuere kan man få en lille indsigt i denne helt specielle atmosfære, men det er som deltager, at man for alvor får en føling på, hvad det vil sige at være på som sportsmand i et helt døgn. Godt nok kører os på tre-mandsholdene kun 8 timer hver, men vi er alligevel lidt på de resterende 16 timer.

Alt ventetid omkring banen bliver primært brugt omkring skærmen, hvor man kan følge med i, hvordan det går de forskellige hold. Og selv når vi er i lejren, så er det med den evige paranoia omkring, hvordan det går ham på banen, om han får defekter eller lignende og må udgå, så man selv skal til at være klar igen.

Og så til det næsten obligatoriske spørgsmål. Er det ikke dødsygt at køre rundt på den samme korte rundstrækning i så lang tid?
Tjooh, man kan da godt sidde undervejs og se frem med frygt til bakkerne, men ellers så man faktisk så meget i trance og fuld koncentration undervejs, at man egentligt bare følger med dem, der kører foran en, eller selv kæmper for at trække andre med rundt, at man slet ikke tænker over, at man har kørt det samme stykke asfalt i over 250 km.

Derudover anbefales det i øvrigt at have rigeligt med tøj at skifte i, både sportstøj og civilt tøj. Ting at hygge med i lejren og så især det gode humør.

Du kan i øvrigt også læse min optakt til løbet sidste år eller efterfølgende beretning fra sidste år

I denne video herunder, kan du se 20 minutters kørelse af Flemming Steenfeldt fra 2013, og få et ret godt indblik i banens forløb, og hvordan det er at køre alene og prøve at kæmpe sig fast i en gruppe. Klippet er godt nok langt, men til sidst i filmen får I et indblik, hvor meget han egentligt kæmper på selv de små stigninger: