Små seks uger med Ebbessens træningsprogram: Sådan går det

Eskild Ebbesens træningsprogram periode 2

I nu små seks uger har jeg næsten minutiøst fulgt træningsprogram Eskild Ebbesen, og derfor kan jeg vist også godt komme med en delkonklusion.

Mit “næsten minutiøst” bunder i, at jeg i den sidste uge har været ramt af den farlige manflu, som har drænet mig for energi, overskud og power. Nuvel, jeg har forsøgt at holde træningen ved lige. Cyklen har dog fået en mindre hvileuge, hvilket dog også lige meget bunder i lidt klager fra underboen over larm. Vi har dog fået snakket ud om sagerne nu, og med en plade chokolade, har vi også fundet frem til en løsning, så jeg kan forsætte min træning.

Cykeltræningen i denne uge har derfor også været skiftet ud med mere styrketræning end normalt, samt intervalløb udendørs.

Øget styrketræning

Og netop styrketræningen har været et centralt og nyt element i mit træningsforløb denne sæson. Det har altid fyldt noget i mit liv som cykelrytter. Men her i år er det blevet øget markant og skemalagt.

Tre gange ugentligt står der styrketræning på programmet. Alt sammen er noget, jeg kan gøre indendørs med squats, armbøjninger, mavebøjninger og planken som de centrale elementer. På mine løbetur udendørs har jeg også muligheder for at indlægge træningspas med kropshævning og armbøjninger/mavebøjninger med yderliger fokus på balancen og core.

Min styrketræning bunder I høj grad også mere i at styrke coren, end egentligt at opbygge en stor muskelmasse. Som cykelrytter har jeg ikke noget behov for at kunne fremvise store muskler. I stedet handler det for mig om at kunne sidde bedre på cyklen og opbygge en eksplosivitet i kroppen, til brug i spurter.

Og nåh ja, så ser det jo bare dumt ud, hvis det kun er benene, der er markeret og trænet, og overkroppen er uden aftegninger og styrke.

Gårsdagens 30-20-10 træningssession omtrent 3 minutter før, jeg måtte opgive at gennemføre de sidste 25 minutter

Hvordan går det så med cyklingen?

For at besvare dét spørgsmål, ville det jo være rart, hvis jeg kunne sammenligne med noget. Men da jeg ikke kørte et lignende forløb sidste år, eller nogensinde før, er det svært at lave en direkte parallel.

Sidste år på denne tid, havde jeg cyklet omkring 400 km i årets første 6-7 uger. I år er jeg indtilvidere på cirka 300 km, men omtrent på lige mange træningspas – omtrent 20 træningspas.

Som du kan se af den statistik, så er det bestemt ikke kilometer, jeg kører flest af. Derimod er kvaliteten i min træning øget markant. Jeg kan træne kortere tid af gangen nu, end jeg gjorde før. Og meget af den tid jeg har sparet på træningspassene på cyklen ift. sidste år, kan jeg istedet bruge på styrketræning og hvile.

Jeg tør dermed også sige, at min krop er stærkere i år, end den var sidste år. Naturligvis har jeg jo også kilometerne fra sidste år i benene, så naturligvis skal jeg gerne blive stærkere fra år til år.

Den sidste uges tid med en influenza/forkølelse i kroppen har dog tæret hårdt på mig.

Op på hesten og forsæt

I går ville jeg køre en session med 3×5 30-20-10 intervaller. Men allerede efter de første to omgange af 30-20-10 kunne jeg mærke, at der slet ikke var noget at skyde med i benene. De gik simpelthen bare kolde. I stedet stoppede jeg træningen og kørte i stedet en halv times rolig kørsel blot for at få lidt gang i benene igen og ikke mindst nogle kilometer ind på kontoen.

Når alt kommer til alt, så bliver jo ikke god på cyklen, hvis man ikke cykler. Og kilometer på kontoen er nødvendigt ift. udholdenhed.

I morgen vil jeg så forsøge nok engang med en hård omgang træning, dog nok blot tempokørsel på 15-18 minutter i pulszone 3. Dagens styrketræning og aftens festligheder kan dog godt være noget, der taler imod en god træning i morgen. Kroppen er stadig heller ikke på 100 % efter sygdommen.

Den udvendige kabelføring er så småt ved at komme til syne under cyklingen, selv i armene som egentligt ikke har nogen funktion på min hometrainer, hvor jeg ikke behøver at fokusere på at holde balance eller dreje cyklen