Tour de Dover 2016: En tandem i top 5


tour de dover, et løb på damecyklerVi stillede op som forsvarende mester, ikke bare i holdkonkurrencen, men også med både første- og andenpladsen i sidste års udgave af Tour de Dover. Derfor hvilede alles øjne også på os i år – det var i hvert fald, hvad vi forventede, at deres øjne gjorde.

Sidste år vandt min makker, også kendt som Mekanikker Mads, og jeg blev nummer 2. Året før igen vandt Mads også. Og tilsyneladende er der en uskreven regel om, at man ikke lige vinder tre år i træk. Mads’ cykel har også tidligere været genstand for kritik, da den åbenbart har set for hurtig ud.

Vi tog derfor helt nye midler i brug i år. En tandemcykel blev fløjet ind fra højre, og i de sidste uger er der blevet trænet hårdnakket på den.

Racerløb på tandemcykel

Kort om cyklen

Der er tale om en tandemcykel, dameudgaven naturligvis, da reglerne foreskriver dette. Den er øjensynligt bygget midt under Den Kolde Krig, i hvert fald er den grad resistent overfor atomvåben. Hjulene er små, men tilgengæld brede. Gearene er indvendige, 7 styks i alt, og mere eller mindre fuldautomatiske.
Hele herligheden? Omtrent 50 kg ondskab – også kendt som Plovfuren.

 

Hvordan gik løbet så?

Tour de Dover indledes med en 6 km lang “spurt”, hvor de tre første i mål skal indtage en burger og øl, før en vinder kan findes i spurtkonkurrencen.
I denne henseende holdte vi os absolut bagerst i feltet, vi skulle blot undgå at spilde kræfter eller havne i styrt.

Efter den noget specielle spurtdyst, blev løbet sat igang med en rullende start. Det 120 mand store felt blev ledt ud af byen af en følgebil, inden løbet blev givet frit.
Og frit var løbet kun i 11 sekunder, før vi tæskede den stakkels blå tandemcykel op i farter, den aldrig før har haft. Mit GPS ur fortæller om hastigheder på over 50 km/t, på flad vej. Om vi nåede helt derop, det ved jeg ikke. Men faktum var i hvert fald, at vi fra vores position næsten forrest i feltet, og via en overhaling i rabatten kom fri af feltet og fik et relativt stort hul, alt imens de andre ryttere sad tilbage med spørgsmålstegn på størrelse med Eiffeltårnet malet i deres ansigter.

Der lå vi så. Alene i front. Et tv-udbrud var skabt, og det var egentligt også lidt vores erklærede mål.
Vi lå dog længe derude, alene. Så alene som man nu engang kan på en tandemcykel. Men efter lidt tid kom en rytter op, og han tog straks plads på vores baghjul, hvorfra han begyndte at fortælle os, at et par stykker mere kæmpede for at komme op.

Det kom de så lidt tid efter, og så lå vi tre cykler og fire mand i front (på daværende tidspunkt troede jeg faktisk, vi var 5 mand i front) Feltet var, efter mine bedømmelser, et minuts penge bagefter, og der var kun kørt et par km.
Vi lå stadig forrest og trak afsted med de andre. Satte dagsorden om man ville, eller også kunne de andre bare ikke sætte farten yderligere op.

 

Cykelskade

Defekt

Men så skete det, som der ikke måtte ske. En lille stigning skulle forceres, og umiddelbart er det ikke her, at vores tandemcykel ligefrem har en fordel. Vi holdte dog farten høj, men ville lige gå et par gear ned for at klare det sidste af stigningen. Men et sted imellem gearskiftet og vores tråd – husk på det er indvendige gear, så trådet skal lige stoppe før gearskiftet kan effektueres – så røg kæden af på mit tandhjul. Mads’ kæde sad dog stadig på, så han forsatte ufortrødent sit tråd, men med det resultat til følge, at jeg gled ud af pedalen med højrefoden for blot et par milisekunder efter at have få hamret selvsamme pedal op på læggen – se billedet ovenover.

Vi undgik styrtet, men vi undgik ikke, at stige af cyklen for at sætte kæden på igen. Og imens vi gjorde dette, så kunne vi kun se til, at vores udbrudskammerater forsatte videre uden os. Feltet så vi ikke noget til.

Vi fik gang i cyklen igen, og forsatte egentligt bare derudaf.
Vores nye mål, nu planen med tv-udbrudet var lykkedes mere end til fulde, ja det var at køre i top 10. Og med tre mand foran os, så skulle vi blot holde feltet bag os.

Vi satte derfor en ret konstant fart, vurderet ud fra pulsen, alt imens vi kiggede os over skulderen hvert halve minut for at få en status på det felt, som vi ikke kunne få øje.
Så længe vi ikke kunne få øje på det, ja så lykkedes planen jo. De tre foran havde vi opgivet at hente – de skulle have en defekt, hvis det skulle lykkedes.

 

Tandemen røg i top 5

Og nu vil jeg ikke gøre en lang historie længere end højest nødvendigt.
Vi endte med at køre 15 km solo et sted imellem de forreste og feltet, og det betød så, at vi kunne køre i mål som henholdsvis nummer 4 og nummer 5. Uden tvivl et topresultat for en tandemcykel, men stadig milevidt fra sidste års placeringer.

Nu sidder vi bare tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det være gået, hvis ikke vi fik en defekt undervejs?
– det var ikke kun dét, at kæden røg af, jeg sad også tilbage med det, der bedst kan beskrives som trælår, blot på læggen…

Men dette spørgsmål kan vi tænke over lige indtil næste år, når der igen står Tour de Dover på programmet.

Tillykke til vinderne skal det lyde herfra.

Tillykke til vinderne af Tour de Dover

Fakta om Tour de Dover

  • Der køres udelukkende på damecykler
  • Alt racerrelateret udstyr er bandlyst, fx klikpedaler
  • Løbet er startet i 2006 – 10 års jubilæum i år
  • 120 mand (og kvinder) stillede til start
  • Der er både en herre- og damekonkurrence i samme løb, foruden holdkonkurrencen der afgøres af de tre bedst placerede ryttere på hvert hold
  • Løbet startes med 6 km spurt, herefter et linieløb på 25 km
  • Læs meget mere om løbet på deres hjemmeside eller Facebookside