Udsigten over Fandensdal fra sydI min lille serie af gennemgang af tre udvalgte ruter i Træd Til 7. september, er det nu blevet tid til 110 km ruten ved Vejle. Hvis jeg før har snakket om bakker i hhv. ruten ved Skanderborg og Fyn, så er jeg også nødt til at gøre det igen i dette indlæg.
Ved min første optegning af ruten for at bestemme dets højdeprofil, ja der brød mit program ned. Så nu har jeg tegnet den igen. Og ja må endda konkludere, at arrangørerne har valgt den “børnevenlige udgave” ift. det man ellers kunne komme igennem i dette område af Danmark. Jeg henviser her til fx. Vejle Ådal løbet eller Grejsdalløbet.
Du kan med fordel åbne eller downloade ruten HER og følge med der sideløbende.

Starten
Selve løbet har start og mål i industrikvarteret i det sydøstlige Vejle. Modsat de to andre løb jeg har gennemgået, så slipper man for at køre op ad bakke fra start af, ja faktisk kører man ned ad de første 10 km ud af Andkærvej og Sellerupvej, inden man ender ved Sellerup Strand, hvor vi lige kører en km i strandkanten, inden vi igen kører ind i landet via løbets første kategoriserede bakke, Sellerup Strand. En 800 meter lang bakke, der i snit stiger med 6,8%. En relativt hårdt stigning, der starter blødt ud med 3,6% på de første 160 meter, men på de sidste 600 meter er der flere steder med op imod 10%.
Men når man så er kommet op, kan man ånde lettet op igen ved at se frem til 10 km, der fortrinvis går ned ad, alt imens man runder Gaurslund Skov, inden ruten igen går ud til kysten ved Hvidbjerg.
Herfra begynder det at blive lidt kuperet igen, i takt med ruten går ind mod Rands Fjord. Og efter 24 km venter Randsbakken. Sammenlignet med bakken i Sellerup, er denne dog ikke meget andet end et vejbump med sine 2,8% fordelt på 600 længdemeter.
Tilgengæld så følger Fruetoften lige umiddelbart efter toppen på Randsbakken er passeret. Her står den på 3,5% fordelt på 650 længdemeter, og kombinationen af de to bakker kan måske godt bringe syren frem i nogle rytteres ben.

Efter Fruetoften venter en lille nedkørelse hen mod Børkop som rundes efter 33 km.

Midten
Fra Børkop går det mod Skærup og herfra videre sydpå mod Håstrup. Her befinder vi os i et område, som hele tiden går op og ned ad små veje med flere kurver og sving på. Det kan blive svært at finde en egentligt cykelrytme her, og det kan måske komme til at minde lidt om intervaltræning på dette stykke. Det gælder dog om at holde lidt igen med energien, med tanke på hvad der venter efter den 70. kilometer. Inden vi kommer dertil, så går ruten lige gennem Aagaard efter 54 km og nord om Dons, hvorfra den går ud mod Egtved. Dette er et stykke, jeg har kørt til hudløshed, og afhængigt af hvordan vinder vender, så er der god mulighed for at finde et godt tempo frem. Stykket er forholdsvis fladt og med fin bred vej.

Igen, så skal det køres med tanke på at gemme en god del af energireserverne. For ved Egtved og tilbage mod Vejle venter der nogle grumme stigninger. Først er der lige et par korte “hidsige” stigninger i Egtved by og op mod Egtvedpigens Grav, som rundes efter 68 km hvorfra  der køres ned ad bakke mod en håndfuld søer og åer i et skønt skovområde. En samling af søer og åer skyldes som regel også, at der er bakker, og i dette område er vi på kanten af Vejle Ådal – en imponerende tunnedal skabt i den sidste istid, i øvrigt et besøg værd for alle.
Nå, men efter 70 km går det opad Refsgårde. Lidt over en halv km lang stigning, men med 8,2% i gennemsnitsstigning. Jeg spår, at det er her omkring, at der for alvor bliver skilt ud i feltet. Benene er på dette tidspunkt møre for mange ryttere, og 8,2% kan godt trække ud på selv en habil bjergrytter. Heldigvis så køres der kun på den ene side af ådalen, og vi slipper derfor for den udmarvende kørelse ned af stejle bakker for blot at køre op ad lige så stejle bakker sekundet efter. Dette prøvede jeg sidste år, da jeg kørte Post Danmarks kongeetape – jeg tog blot stykket fra Kolding til Vejle, og selv i relativt god form måtte jeg erkende, at det gav seriøse kramper. Statistik fra den træning kan du se her Kolding – Vejle: Kongeetapens 70 sidste km

Afslutning
Efter stigningen på Refsgårde går det lidt ned af, inden det igen stiger op mod Vorks Bakker. Ruten er dog lagt således, at vi lige præcis undgår de værste stigninger her og i stedet kører på højdekammen ind mod Ødsted, der rundes efter små 80 km. Herfra kan udsigten nydes over Ådalen, og vitterligt nydes skal den med tanke på alle de hårde stigninger, vi undgår. Men, hvis man kender ruten, som jeg nu engang gør, så ved man godt, at de sidste 30 km til mål ikke bare bliver en dans på roser. For selvom der køres relativt fladt oppe i højden parrallelt med en af Vejle Ås biåer, så venter der stadig to hårde stigninger, den ene væsentligt værre end den anden.
Det er desværre, synes de fleste nok, den nemmeste der venter først. De stigninger er især psykologiske trælse, da man kort før den første af disse to stigninger, der ligger efter 98 km, næsten har kørt lige forbi målet. Således er man med 15 km til målstregen krydses blot få hundrede meter fra den, når vi kører i det sydøstlige Vejle. Men istedet for at dreje ind mod mål, så går det i stedet sydpå ud mod Sønderskov-bakken. Den er blot 300 meter lang, men med 100 km i benene, kan en 8,2% gennemsnitsstigning nok godt få nogle til at knække.
Efter den bakke er krydset går det op til Andkærvej, hvor vi også kørte løbets første kilometre, men igen istedet for at forsætte ind mod mål, så har arrangørerne lagt en sløjfe forbi golfbanen og ned til Ibæk. Det går nedad Munkebjerg, som er 1,25 km lang og falder med 7,2 i gennemsnit og har flere u-sving undervejs i bedste Tour de France stil. Men spørgsmålet er, om vi ryttere har overskud til at nyde det, med tanke på, at vi skal opad en næsten lige så slem stigning blot få hundrede meter efter vi er kommet ned.
Efter 105 km venter Golfbanen Ibækvej nemlig. Denne bakke er lige en kvart km længere end Munkebjerg, og det betyder at stigningen er knapt så stejl, nemlig “kun” 6,2% i gennemsnit, men så derimod bare længere, 1500 meter i alt med lige knapt 100 højdemeter.
Hvad der er værst på dette tidspunkt har jeg svært ved at sige – man ville nok gerne undgå begge dele. Denne sidste stigning på ruten er klart værst på den første halv, hvor den i snit stiger med 8,1%. Herefter flader den lidt ud, inden den undervejs lige falder lidt – dette fald skal virkeligt udnyttes optimalt til at samle overskud til de sidste 600 meter, hvor der skal slåsses med ca 5% i gennemsnit.
Fra toppen af bakken kan man derimod også ånde lettet op, og formentligt fyldt med adrenalin finde overskud til at køre de sidste par km gennem industrikvarteret ind til målstregen.

Konklusion
Formentligt er dette den hårdeste af de tre etaper, jeg har gennemgået (Skanderborg, Fyn og nu Vejle) til trods for den kun køres i en light udgave i forhold til hvad terrænet byder på. Men med mange sving, smalle vejle og intense stigninger undervejs kan den blive en etape, der kan sætte ens syregrænse på prøve.
Den bliver kørt i et område jeg i den seneste håndfuld år har færdes meget i, især på cykel, men alligevel køres den på mange veje, hvor mine dæk aldrig har været, derfor kunne den være meget interessant for mig at prøve. Ikke mindst da den ret logistisk også et tæt på min bopæl.
Området er samtidigt også meget naturskønt, hvor det første stykke køres langs kysten og store dele af ruten går langs med Vejle Ådal, endda på en måde, hvor man måske har overskud til at nyde naturen frem for at slåsse med bakkerne.

Jeg vil formentligt i løbet af sommeren prøve at komme ud at køre dele af ruten, hvis ikke det hele, for at få en bedre fornemmelse af den.

Du kan læse om de to andre etaper her:

– Træd Til: Odense 110 km

– Træd Til: Skanderborg 111 km

Eller læse om min motivation for løbet her: Støt Træd Til

Jeg opfordrer dig samtidigt til at støtte min Indsamling