Update på knæskaden: Kan så småt cykle igen

Bjørn Pedersen Due på La Bettex
Først og fremmest til de af jer, Kenneth Dahl, som ikke også følger mig på Facebook eller Instagram, så er her en lille serviceintro omkring mine knæproblemer.

Cykelturen med Cykelnerven var ikke lutter lagkage, som billedet her ovenover ellers viser. Allerede på anden etape, dag 3 af 4, fik jeg en knæskade, som jeg valgte, mere eller mere nødtvunget, at ignorere og forsat at cykle videre med på den sidste dag også.

Det har efterfølgende betydet, at mine cykelture den sidste halvanden måned kan tælles på under en hånd, og hver især er kørt med nogle ugers mellemrum. En stikkende fornemmelse er simpelthen fremkommet i venstre side af knæet, efter noget tid på cyklen. Lægen har kaldt det en seneskade på den sene, som hæfter fra baglåret til knæet, og sagt at kun hvile kunne afhjælpe det.

Det har jeg så forsøgt i lang tid, at hvile. Kun gåture er det blevet til, og så en testcykeltur omtrent hver anden uge. I den senere tid er et knæbind blevet afprøvet, se billedet herunder. Men effekten heraf har jeg endnu svært ved at greje.

knæproblemer

Fremgang at spore med knæproblemerne

I den seneste uges tid er jeg så gået mere og mere, og efterhånden er det blevet til over 5 km hver dag. Det lyder måske ikke af meget, men for en der har siddet på kontor i et år, og kun haft cykling som sin sport, så er det altså mange skridt, jeg pludseligt har taget.

I dag har jeg så forsøgt med en testtur igen. Nok engang er cyklen blevet spændt op på min hometrainer og en flad rute på 10 km blev fundet frem.

Fokus lå meget koncentreret på at køre med høj kadence (90+) og lav belastning, ca 100-150 watt, hvilket cirka svarer til halvdelen af, hvad jeg kører med i et konkurrencepace, eller op ad et bjerg i alperne. Normalvis kører jeg med omkring 70 i kadence, hvilket jeg og mange andre mistænker som den største årsag til mine knæproblemer.

Jeg har i dag altså fuldstændigt ignoreret fart og puls, som i øvrigt også svinger ekstremt nu her, hvor min kondi er mere eller mindre halveret ift. min tur i Alperne.

Men, det lykkedes mig altså at gennemføre de 10 km, plus opvarmning og nedjog helt uden problemer. I alt 25 minutter på cyklen blev det til! Tidligere er smerterne i knæet kommet ret præcist efter 15 minutter.

Klar til sæsonens sidste løb?

Jeg har følte endda et overskud til at forsætte, men tvang mig selv af cyklen. Og hvis ikke jeg har nogen mén i morgen, så tager jeg en tur mere og dobler op på længden og mængden, men stadig med samme høje kadence og lave watttal.

Dermed er der måske udsigt til, at mine knæproblemer er ved at ophøre. Men venter lige med at juble for tidligt, selvom jeg ellers har et løb på kalenderen om tre ugers tid, som jeg gerne vil køre: 190 km i Coast to Coast (Søndervig – Aarhus) den 20. august.

Men også til DGI Grand Fondo Munkebjerg den 3. oktober håber jeg, at kunne gøre en god figur.

Derudover er der nogle bobler i løbene Tour de Vestfyn (14. august) og TrædTil (28. august), som jeg også gerne ville kunne gennemføre i et eller andet omfang.